Go Back
Kefirbrød
Udskriv

Kefirbrød

Bag det lækreste kefirbrød, som både smager skønt, er supersprødt og er god mod maven. Kefiren sætter gang i brødets gæringsprocesser, hvilket giver et meget smagfuldt brød.
Ret Gærbrød
Køkken Dansk
Keyword Grovbrød, Kefir
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 2 timer 15 minutter
Antal 1 brød

Equipment

  • 1 hævekurv

Ingredienser

  • 3 dl kefir
  • 2 dl koldt vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk havsalt
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 150 g sigtemel
  • 150 g rugmel
  • ca. 400 g hvedemel

Sådan gør du

  • Smuldr gæren i kefir og vand og rør det sammen – gerne i en røremaskine.
  • Tilsæt derefter honning, salt og havregryn og rør igen.
  • Vej sigtemel og rugmel af og bland det i dejen. Pisk nu dejen på høj hastighed et par minutter, så dejen bliver jævn og glat.
  • Tilsæt hvedemel lidt efter lidt (hen over en 5-10 minutter, så dejen bliver ordentligt æltet imens) til dejen ikke længere er klistret. Når dejen begynder at slippe, stiller du dejen til forhævning i ca. 45 min.
  • Slå derefter dejen sammen igen og form den til et rundt brød, som du lader hæve i en hævekurv. Dejen skal hæve til næsten dobbelt størrelse et lunt sted (ca. 1,5 time).
  • Tænd ovnen på 240 grader varmluft. Når ovnen er tæt på at have temperaturen sætter du en bageplade med bagepapir ind, så den bliver varm. Tag bagepladen ud igen og vend forsigtigt kefirbrødet over på pladen.
  • Bag brødet ved 240 grader i 10 minutter og sæt derefter temperaturen ned på 200 grader. Bag brødet i yderligere 20 minutter.
  • Tjek, at brødet er færdigbagt i midten ved at banke det under bunden. Det skal lyde hult og ikke for kompakt.
  • Lad brødet afkøle på en bagerist.