Her får du den dejligste opskrift klatkager – små pandekager lavet på resterne af risengrød. Klatkagerne smager vidunderligt og kan spises som de er eller med forskelligt tilbehør. Prøv fx med græsk yoghurt og kirsebærsauce, hvis det skal være lidt julet.
Del æggene i æggehvide og æggeblomme i hver sin skål.
Rør æggeblommerne i risengrøden i en skål. Vend hvedemel, bagepulver, sukker og vanilje sammen og rør det i risengrøden.
Pisk æggehviderne helt stive og vend forsigtigt de luftige æggehvider i dejen lidt ad gangen. Brug gerne en dejskraber og vend kun én vej.
Varm en pande op ved middelhøj varme med smør og kom dejen til klatkager på panden med en spiseske – der kan være ca. 3-4 pandekager på en pande. Bag dem helt færdige på den ene side i 2-3 minutter, og vend dem derefter og bag dem færdige på den anden side.