Go Back
Opskrift på klassiske klejner
Udskriv

Klejner

Disse klejner er sprøde og lækre med en mild smag af citrus og kardemomme. Det er helt klassiske klejner, som koges i Palmin og som smager vidunderligt til et godt glas rygende varm gløgg.
Ret Julesmåkager
Køkken Dansk
Keyword Advent, Julehygge, Julesmåkager
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter
Antal 40 klejner, ca.

Ingredienser

  • 2 medium æg
  • 250 g smeltet smør
  • 250 g sukker
  • 3 spsk fløde
  • 2 tsk kardemomme
  • revet skal af 1 usprøjtet citron
  • revet skal af 1/2 usprøjtet appelsin
  • 1/2 spsk citron- og appelsinsaft
  • ca. 750 g hvedemel
  • 1/4 tsk hjortetakssalt
  • 1000 g Palmin til at koge klejnerne i

Sådan gør du

  • Rør æggene med det smeltede, afkølede smør og sukker.
  • Tilsæt fløde, kardemomme og revet citron- og appelsin skal samt saften herfra.
  • Sigt ca. halvdelen af melet med hjortetakssaltet og rør det i lidt efter lidt. Sigt resten af melet og ælt det med, til dejen er fast, men ikke for tør.
  • Stil dejen koldt i en times tid eller til næste dag.
  • Varm Palminen op i en gryde til 180 grader (du kan bruge et sukkertermometer til at måle med) eller til fedtet syder om en tændstik.
  • Rul dejen ud på et melstrøget bord, så det har en tykkelse på ca. 4-5 mm. Skær dejen i skrå rektangler med en rift i midten, hvorefter du putter den ene ende ind i midterhullet og “vrider” klejnen.
  • Skær "ruder" ud med en klejnespore eller en kniv (skrå rektangler) med et snit i midten. Træk den ene ende igennem snittet i midten og "vrid" klejnen, så du får en klassisk klejne. Hvor stor du laver den, er helt op til dig.
  • Kog 3-4 klejner ad gangen i ca. et par minutter og husk at vende dem – det kan godt gå hurtigt.
  • Affedt klejnerne på en tallerken med køkkenrulle og gem dem i en kagedåse, når de er afkølede.