Der er nu ikke noget som en krydret æblekage til eftermiddagskaffen en hyggelig efterårsdag. Denne kage med æbler, mandler og masser af varme krydderier har det hele og er utrolig nem og hurtig at bage. Det er sådan en kage, man kan tage med på picnic sammen med en kande friskbrygget kaffe.
Ret Kage
Køkken Dansk
Forb. tid 15 minutterminutter
Tilb. tid 45 minutterminutter
Antal 8personer
Equipment
Springform 24 cm
Ingredienser
200gstuetempereret smør
200gsukker
3æg
1tskrevet citronskal fra en usprøjtet citron
150ghvedemel
1tskbagepulver
1/2tskstødt kanel
1/2tskstødt nellike
1/2tskstødt ingefær
1/4tskstødt muskatnød
3madæbler
2spsksukker
1/2 dlsmuttede og hakkede mandler
2-3spskkanelsukker
Lidt smørog meltil formen
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader. Smør en springform med smør og drys et tyndt lag mel på, som du derefter banker forsigtigt ud af formen igen.
Pisk smør og sukker sammen, til det er hvidt. Tilsæt æggene ét ad gangen.
Tilsæt citronskallen.
Sigt mel og bagepulver sammen og vend det i æggemassen sammen med krydderierne.
Vask æblerne og dup dem tørre. Fjern kernehusene og skær æblerne i både.
Læg halvdelen af æblerne i bunden af springformen og drys sukker på. Hæld dejen henover.
Læg resten af æblestykkerne oven på dejen og drys med kanelsukker og hakkede mandler.
Bag kagen i ca. 45 minutter og tjek, at den er gennembagt med en strikkepind eller lignende, før du tager den ud af ovnen.
Lad kagen afkøle i formen, inden du tager den ud. Server friskbagt med cremefraiche, letpisket fløde eller vaniljeis.