Go Back
Julesmåkager med lakridssmag
Udskriv

Lakridssmåkager med citron

Hvis du er til lakrids, så advarer jeg dig, for disse lakridssmåkager med citron er stærkt vanedannende og to-tre stykker er slet ikke nok. De er små og mundrette, og selv om du får mindst 200 småkager ud af denne portion, er de hurtigt væk.
Ret Småkager
Køkken Dansk
Keyword Jul, Julesmåkager
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Hviletid i køleskab 30 minutter
Samlet tid 1 time 40 minutter
Antal 200 småkager - mindst

Ingredienser

  • 200 g hvedemel
  • 80 g sukker
  • 80 g rørsukker
  • 150 g smør
  • revet skal af 1 usprøjtet citron
  • 4 spsk lakridspulver

Sådan gør du

  • Bland mel, sukker, rørsukker, 1 spsk. af lakridspulveret og revet citronskal i en skål og rør smørret i. Du kan sagtens røre småkagedejen på en røremaskine.
  • Ælt dejen sammen og tril 5 pølser, som når du laver pebernødder. Rullerne skal have en diameter på ca. 2-3 cm. Småkagerne flyder lidt ud i ovnen og bliver derfor lidt større end diameteren på dine ruller.
  • Drys resten af lakridspulveret ud på et stykke bagepapir og tril dine ruller i det, så de er helt dækkede af lakrids. Stil dem derefter på køl i en halv til en hel time.
  • Skær rullerne i skiver på 2-3 mm. og læg på bageplader beklædt med bagepapir. Bag lakridssmåkagerne i ovnen ved 180 grader i ca. 8-10 minutter, til de er flotte gyldne med en brun ring.
  • Køl kagerne af og læg dem på dåse eller glas. Småkagerne smager mere af lakrids, når de er varme, så bliv ikke forskrækket, hvis du lige skal smage, når de er kommet ud af ovnen. Lakridssmagen aftager, når de er kølet af.