Go Back
Mirabellesnaps
Udskriv

Mirabellesnaps

Mirabellesnaps er en af de dejligste kryddersnapse, som er nem at lave selv. Bruger du røde mirabeller, får snapsen en smuk, klar rød farve. Men uanset hvad, bliver det en kryddersnaps med en sød og dejlig smag, som kun bliver bedre med tiden.
Ret Kryddersnaps
Køkken Dansk
Keyword Mirabeller, Sensommer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid 90 days
Samlet tid 90 days 20 minutter
Antal 1 flaske, ca. 0,5 l

Equipment

  • 1 Stort sylteglas med låg

Ingredienser

  • 400 g mirabeller
  • 35 cl klar og smagsneutral snaps eller vodka
  • evt. sukker

Sådan gør du

  • Skyl mirabellerne og prik et par huller i hver frugt med en gaffel, kødnål eller lignende.
  • Kom mirabellerne i et sylteglas og hæld snaps eller vodka over. Mirabeller suger en del, så derfor skal du sørge for, at der er ca. 2 cm alkohol over frugterne. Hvis frugterne ikke dækkes godt, vil de efter kort tid stikke op over alkoholen og blive brune.
  • Tilsæt evt. en teskefuld til en spiseskefuld sukker, hvis du ønsker, at snapsen skal trække med sukker. Du kan også vente med at tilsætte sukker til senere, så du kender smagen, inden du søder snapsen.
  • Sæt låg på sylteglasset og stil det et mørk og køligt sted. Lad mirabellesnapsen trække i ca. 3 måneder og ryst gerne glasset lige så stille en gang i mellem.
  • Si frugterne fra og filtrer snapsen gennem et kaffefilter i en tragt, så snapsen løber ned i en ren flaske.
  • Smag på den og vurder, om den skal sødes mere. Tilsæt evt. lidt mere sukker eller måske lidt honning.
  • Lad gerne snapsen stå og lagre i mindst et et par uger, inden du begynder at drikke af den. Og snapsen bliver endnu bedre, hvis den får lov at stå og udvikle smagen i yderligere et par måneder eller mere.