Go Back
Hjemmebagte vaniljekranse
Udskriv

Mormors vaniljekranse

Ingen jul uden vaniljekranse! Dette er min mormors opskrift på de klassiske julesmåkager, som vi altid har lavet i familien, og som er gået i arv i generationer. Opskriften giver sprøde og smagfulde vaniljekranse med en skøn mandelsmag.
Ret Julesmåkager
Køkken Dansk
Keyword Jul, Julehygge, Mandler, Vanilje
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time

Equipment

  • 1 sprøjtepose med stjernetyl

Ingredienser

  • 500 g hvedemel
  • 360 g smør
  • 75 g smuttede mandler
  • 250 g sukker
  • 2 æggeblommer
  • 1 stang vanilje

Sådan gør du

  • Hak smørret i små stykker i melet med en kniv eller, hvis du gerne vil lave dejen på røremaskine, hak smørret ned i melet i røreskålen og rør med en dejkrog ved middel hastighed.
  • Kværn mandler fint med en stavblender, i en minihakker eller i en kaffekværn.
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud af den. Bland evt. vaniljen med en skefuld af sukkeret.
  • Når smørret er rørt ud i melet, tilsætter du sukker, kværnede mandler, vanilje og æggeblommer.
  • Rør til dejen er nogenlunde jævn og saml den med hænderne til sidst, så du sikrer dig, at du ikke overrører den, og at den hænger godt sammen.
  • Fyld noget af dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl. Dejen skal være varm og blød, for at du kan sprøjte den ud. Hvis du ikke synes, den er blød og medgørlig nok, kan du enten give den nogle sekunder i microovnen (i sprøjteposen) eller du kan lægge sprøjteposen et lunt sted i nogle minutter, til dejen begynder at blive blød.
  • Sprøjt fine vaniljekranse på en bageplade beklædt med bagepapir – de må gerne se hjemmebagte ud – og bag dem ved 180 grader i ca. 10-14 minutter, til de er let gyldne.
  • Køl vaniljekransene af på en bagerist og opbevar dem derefter i en tætsluttende dåse.