Go Back
Hjemmebagt nødderugbrød
Udskriv

Nødderugbrød

Dette nødderugbrød er både nemt og hurtigt at bage og passer helt perfekt både til ostebordet, til madpakken og til morgenmaden. Brødet har en fantastisk varm og lækker smag af nødder.
Ret Rugbrød
Køkken Dansk
Keyword Grovbrød, Gærbrød, Rugbrød
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 3 timer 5 minutter
Antal 1 brød

Equipment

  • 1 brødform, ca. 1,5 l

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 4,5 dl kærnemælk
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 50 g hakkede valnødder
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk groft salt
  • 250 g rugmel
  • 250 g sigtemel

Sådan gør du

  • Hæld kærnemælk i en røreskål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt groft salt, honning og hakkede nødder. Hold evt. en lille smule hakkede nødder tilbage til at drysse på brødet inden bagningen.
  • Tilsæt rugmel og sigtemel lidt efter lidt. Rør dejen godt sammen, ca. 5 – 10 minutter. Den skal være lidt klistret og rugbrødsagtig til sidst.
  • Lad dejen stå og hæve tildækket i ca. 2 timer.
  • Efter forhævningen slår du dejen sammen og lægger den i en smurt rugbrødform på ca. 1 1/2 liter.
  • Pensl brødet med vand, prik det med en gaffel og drys så den rest hakkede nødder, du har tilbageholdt, hen over brødet.
  • Lad brødet efterhæve i ca. 30 minutter.
  • Bag brødet ved 200 grader i ca. 50 minutter. Lad brødet køle lidt af, inden du skærer det i skiver.