Go Back
Pæresnaps med vanilje
Print

Pæresnaps med vanilje

En hjemmelavet pæresnaps med vanilje er ren lækkeri. Den skal trække i lang tid, men er helt sikkert ventetiden værd. Til gengæld er den både nem og hurtig at lave og på blot 5 minutter kan du have en dejlig pæresnaps til at stå og trække.
Ret Kryddersnaps
Køkken Dansk
Forb. tid 5 minutter

Equipment

  • 1 glasflaske

Ingredienser

  • 1 stor moden og usprøjtet pære
  • 2 cm vaniljestang
  • 35 cl neutral snaps eller vodka

Sådan gør du

  • Skyl pæren, fjern kernehuset og skær den i skiver på langs.
  • Flæk det lille stykke vaniljestang.
  • Kom pærestykker og vaniljestang i en flaske med en bred hals eller et sylteglas og hæld derefter snaps/vodka over. Pæreskiverne skal være helt dækkede.
  • Sæt låg på og lad snapsen trække i minimum 4 måneder (og gerne længere). Filtrer snapsen gennem et kaffefilter i en tragt, så snapsen løber ned i en ren flaske.
  • Du kan nu begynde at drikke af pæresnapsen, men den bliver endnu bedre, hvis den får lov at stå og trække i yderligere et par måneder.

Noter

Tip: Denne opskrift er på en halv flaske – du kan nemt fordoble opskriften og lave pæresnapsen af en hel flaske (70 cl).