Kom mel, sukker, mandelmel og vaniljesukker i en røreskål og bland det sammen. Jeg benytter en røremaskine, men du kan også røre dejen sammen i hånden.
Tilsæt smørret i mindre stykker ad gangen og rør det i blandingen, indtil det ligner revet ost.
Slå ægget ud i en skål og pisk det let sammen med en gaffel. Brug ca. halvdelen af ægget til at samle dejen. Den skal være fin og ensartet, men da det er en mørdej, må den ikke mases med for længe, da dejen så bliver "skør".
Dej dejen i to lige store portioner, som du trykker let flade (i stedet for store kugler) og lægger på køl i ca. 1/2 time.
Forvarm ovnen til 190 grader varmluft.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ene portion ud mellem to stykker bagepapir, til den er ca. 3 mm tyk. Før den over på en bageplade og løft det øverste stykke bagepapir af.
Rul nu den anden portion ud på tilsvarende vis, så den i form og størrelse matcher den første plade så vidt muligt.
Smør rabarbermarmelade/-kompot ud over den første plade og pensl kanten med lidt af det overskydende æg.
Læg nu den anden plade ovenpå, så den passer og giv den et let tryk i midten og tryk derefter kanterne sammen med pladen nedenuder, så dejen lukker tæt for rabarbermarmeladen.
Pensl overfladen med det restende æg og prik derefter med huller med en gaffel rundt over hele overfladen. Drys med perlesukker.
Bag snitterne ca. 25 minutter, indtil overfladen er smuk gylden.
Lad snitterne køle lidt af og skær dem derefter ud i store kvadrater.