Go Back
Ramsløgsalt
Udskriv

Ramsløgsalt

Lav den lækreste ramsløgsalt af blot to ingredienser. Kryddersaltet er hurtigt lavet og smager simpelthen så skønt af forår og så har det den smukkeste grønne farve. Du kan både lave saltet med friske ramsløg eller tørret ramsløg.
Ret Kryddersalt
Køkken Dansk
Keyword Forår, Ramsløg
Forb. tid 2 minutter
Tilb. tid 3 minutter
Tørretid 2 timer
Samlet tid 2 timer 5 minutter
Antal 1 glas

Ingredienser

  • 100 g flagesalt
  • 20 g friske ramsløgblade (ca. 10 stk) Alternativt: tørret ramsløg, ca. to topspiseskefulde eller mere, hvis du ønsker en kraftigere smag af ramsløg.

Sådan gør du

Ramsløgsalt med friske ramsløg

  • Skyl bladene rene og dup dem godt med et viskestykke. Hak ramsløgene groft og fjern evt. meget tykke dele af stænglerne.
  • Kom salt og ramsløg i en minihakker, blender eller lignende og kør et minut eller to, til saltet har en ensartet grøn farve og ramsløgen er helt blendet.
  • Tørring i ovn: Fordel det fugtige grønne kryddersalt ud på en bageplade beklædt med bagepapir og tør det i ovnen ved 60 grader varmluft i et par timer, til saltet er helt tør. Riv det igennem med en gaffel undervejs, så det ikke klumper sig og sæt gerne en grydeske i klem i ovnlågen, så dampen kan komme ud af ovnen.
  • Tørring på køkkenbordet: Fordel det fugtige grønne kryddersalt ud på et stykke bagepapir og lad saltet lufttørre på køkkenbordet en dags tid eller to, til det er helt tørt. Sørg for at rive klumper ud med en gaffel som når saltet tørres i ovnen.
  • Efter tørring kan saltet blendes endnu engang. Så bliver det lidt finere, men eventuelle klumper fjernes.

Ramsløgsalt med tørret ramsløg

  • Kom salt og tørret ramsløg i en minihakker, blender eller lignende og kør et minut eller to, til salt og tørret ramsløg er rigtig godt blandet sammen.