Menu
Kryddersalt

Ramsløgsalt

Ramsløgsalt

Lav den lækreste ramsløgsalt af blot to ingredienser. Kryddersaltet er hurtigt lavet og smager simpelthen så skønt af forår og så har det den smukkeste grønne farve. Du kan både lave saltet med friske ramsløg eller tørret ramsløg.

Ramsløgsalt er noget af det nemmeste at lave. Jeg vil faktisk sige, at det er noget man skal lave, når de første spæde ramsløgblade titter frem allerede i marts. Hvis man altså bor et sted i landet, hvor der er ramsløg i nærheden.

Tænk, at man kan tage ud i naturen og finde gode råvarer, som man med få kræfter kan omsætte til noget lækkert hjemme i køkkenet. Det er da fantastisk.

Ramsløgsalt får den smukkeste grønne farve og ser skønt ud på fx et blødkogt æg. Og så smager det bare fantastisk på bøffen en dejlig sommeraften. Jeg bruger også gerne ramsløgsalt, når jeg blander dressinger og marinader, på frokostbordet og til at komme på en dejlig pastaret.

Der er ingen tvivl om, at ramsløg er smagen af forår, og ved at lave denne kryddersalt med ramsløgsmag kan du gemme smagen af forår i rigtig, rigtig lang tid.

Læs mere om indsamling af ramsløg og forvekslingsmuligheder

Hjemmelavet kryddersalt af ramsløg

Opskrift på ramsløgsalt

Neden for finder du den hurtige og meget nemme opskrift på hjemmelavet kryddersalt af ramsløg. Du kan enten lave saltet med friske, nyplukkede ramsløgblade eller med tørret ramsløg.

Når ramsløg er i sæson, synes jeg, det er allermest lækkert at lave kryddersaltet med friske ramsløg, og saltet får også den flotteste farve. Uden for sæson er det dejligt at vide, at man altid kan lave ramsløgsalt af sine tørrede ramsløgblade. På den måde kan man spise ramsløgsalt året rundt, hvis man ikke kan undvære det.

Er du vild med smagen af ramsløg, så tjek også disse lækre opskrifter med ramsløg ud:


Ramsløgaioli

Ramsløgpesto – smagen af forår

Porchetta med ramsløg og citron

Kartoffelsalat med ramsløgpesto

Tærte med karamelliserede rødløg, svampe og ramsløg


Se alle opskrifter med ramsløg

Salt med ramsløg set tæt på
Ramsløgsalt

Ramsløgsalt

Lav den lækreste ramsløgsalt af blot to ingredienser. Kryddersaltet er hurtigt lavet og smager simpelthen så skønt af forår og så har det den smukkeste grønne farve. Du kan både lave saltet med friske ramsløg eller tørret ramsløg.
Forb. tid 2 min
Tilb. tid 3 min
Tørretid 2 t
Samlet tid 2 t 5 min
Ret Kryddersalt
Køkken Dansk
Antal 1 glas

Ingredienser
  

  • 100 g flagesalt
  • 20 g friske ramsløgblade (ca. 10 stk) Alternativt: tørret ramsløg, ca. to topspiseskefulde eller mere, hvis du ønsker en kraftigere smag af ramsløg.

Sådan gør du
 

Ramsløgsalt med friske ramsløg

  • Skyl bladene rene og dup dem godt med et viskestykke. Hak ramsløgene groft og fjern evt. meget tykke dele af stænglerne.
  • Kom salt og ramsløg i en minihakker, blender eller lignende og kør et minut eller to, til saltet har en ensartet grøn farve og ramsløgen er helt blendet.
  • Tørring i ovn: Fordel det fugtige grønne kryddersalt ud på en bageplade beklædt med bagepapir og tør det i ovnen ved 60 grader varmluft i et par timer, til saltet er helt tør. Riv det igennem med en gaffel undervejs, så det ikke klumper sig og sæt gerne en grydeske i klem i ovnlågen, så dampen kan komme ud af ovnen.
  • Tørring på køkkenbordet: Fordel det fugtige grønne kryddersalt ud på et stykke bagepapir og lad saltet lufttørre på køkkenbordet en dags tid eller to, til det er helt tørt. Sørg for at rive klumper ud med en gaffel som når saltet tørres i ovnen.
  • Efter tørring kan saltet blendes endnu engang. Så bliver det lidt finere, men eventuelle klumper fjernes.

Ramsløgsalt med tørret ramsløg

  • Kom salt og tørret ramsløg i en minihakker, blender eller lignende og kør et minut eller to, til salt og tørret ramsløg er rigtig godt blandet sammen.
Keyword Forår, Ramsløg
Hjemmelavet ramsløgsalt

Læs den komplette guide til ramsløg

Om forfatteren

Trine er freelance-skribent og blogger med en passion for æstetik, det gode liv, litteratur og bevidst nærvær.

Ingen kommentarer

    Læg en kommentar