I disse dage kører min dehydrator nærmest i døgndrift, fordi jeg er i gang med at tørre alle mine krydderurter, inden frosten sætter ind – sådan for alvor. For det kan nås endnu, og det er altså fantastisk at kunne bruge sine egne tørrede krydderurter i madlavningen hele vinteren igennem.
(Dette blogindlæg indeholder affiliatelinks, hvilket betyder, at jeg tjener en skilling, hvis du klikker dig videre og foretager et køb. Jeg linker kun til varer og produkter, som jeg enten selv bruger eller som jeg vil anbefale. Klikker du på et link og køber, så støtter du samtidigt mit arbejde med at udvikle opskrifter, som jeg kan lægge ud til dig og alle andre – ganske gratis.)
Tørring af krydderurter er virkelig nemt og ikke særlig tidskrævende. Det er også et hyggeligt lille foretagende, fordi man samler forråd, og det bare giver så meget mening at gemme det, man møjsommeligt har dyrket i sommerhalvåret, til den kolde og golde vinter.
Det kræver en masse små ture ud i haven med saksen i hånden, hvor der klippes først den ene krydderturt og få timer efter en stor bunke af den næste. Og huset dufter helt fantastisk. Af løvstikke, af oregano, af salvie og timian, og hvad der nu ellers skal tørres til de mørke, kolde måneder.
Tørring i dehydrator eller ovn?
Hvis ikke du allerede har en dehydrator, vil jeg anbefale dig at anskaffe dig en. Hvis du kan lide at konservere, sylte, henkoge og gemme madvarer er det absolut et must, og du vil ikke fortryde dit køb. Det er meget mere praktisk, nemmere og billigere end at bruge ovnen, og dine krydderurter bliver tørret på en blidere måde.
Jeg bruger denne dehydrator:
Dehydratoren har fire ret store lag, hvor man kan brede krydderurter, tomater og lignende ud, og så har den 7 indstillinger af temperaturen mellem 40 og 70 grader. Dehydratoren kan køre i op til 48 timer (jeg har min til at stå i vores bryggers, hvor jeg kan lukke af til den).
Man kan godt købe en dehydrator, som er mindre og lidt billigere, men så kan den også tørre mindre ad gangen, kan ikke indstilles så præcist og er ikke så robust. Og du kan købe nogle, der er endnu større og dyrere. Jeg synes, denne her er helt perfekt: Den har en godt størrelse og kan holde til at stå tændt i mange dage, og jeg har ikke eneste gang haft problemer med den.
Ærlig talt kunne jeg ikke undvære den. Jeg laver alle mine krydderurter til vinteren på den, laver semidried tomater, tørrer blomsterblade og så laver jeg, ikke mindst, hvert år masser af tørrede æbleringe, som hele familien spiser som snack og har med i madpakken.
Hvis ikke du har en dehydrator, kan du sagtens bruge din ovn: Her skal du blot huske at planlægge tørringen af krydderurterne, så det ikke falder sammen med anden madlavning, hvor du også skal bruge ovnen.
Sådan tørrer du dine krydderurter
Pluk et ordentligt bundt af én slagt krydderurt. Det kan være mynte eller oregano, salvie eller estragon. Eller noget helt andet.
Rens og skyl stænglerne for skidt og snavs og eventuelle små dyr, fx edderkopper. Tør dem efter i et viskestykke, så krydderurterne ikke er helt våde, når du lægger dem i ovnen eller dehydratoren.
Hvis du bruger en ovn, så undgå at bruge bagepapir med flourstoffer. Det er nemlig ærgerligt at tilføre usunde stoffer til sine urter, når nu man gør sig besværet at tørre dem selv – og de dermed netop er sunde og fri for sprøjtemidler og alle mulige andre ting. Læg urterne direkte på en bageplade eller i ovnfaste fade eller brug svanemærket bagepapir.
I dehydratoren lægger du blot stænglerne af krydderurter på række ved siden af hinanden, uden at de overlapper eller ligger ind over hinanden. Fyld bare hele dehydratoren op med alle de lag, du nu har, men sørg for kun at tørre én slags krydderurt ad gangen, så de ikke tager smag af hinanden.
Lad krydderurterne tørre i 2-3 timer ved 50-55 grader eller i længere tid, hvis det er en kraftig krydderurt.
Tjek efter, at krydderurten er helt tør og smuldr derefter bladene i lille sylteglas eller lignende, som du kan lægge låg på.
Så nemt er det! Husk at lave et lille mærkat til hvert glas, så du kan kende forskel på krydderurterne. De kommer nemt til at ligne hinanden i tørret, knust tilstand, og det er ikke alle krydderurter, der dufter lige kraftigt efter tørring.
God fornøjelse med tørring af krydderurter!
