Ramsløg er nok vor tid mest populære vilde spiselige plante, som mange sanker i skoven i forårsmånederne for at bruge den i madlavningen. Her kan du læse mere om, hvordan du genkender ramsløg, dyrker planten i haven, bruger hele planten i madlavningen og hvordan du kan konservere alle dele af den. Og så er der masser af opskrifter med ramsløg til inspiration.
Ramsløg kaldes også nordens hvidløg
Ramsløg med det latinske navn allium ursinum kaldes også nordens hvidløg eller skovløg. Planten både smager og dufter kraftigt af løg. Når ramsløg tilsættes maden, giver det en smag, der kan minde både om purløg, hvidløg og almindelig løg. Alle dele af planten kan spises – både blade, blomsterknopper, blomster og frøstande. Det er en meget populær spiselig vild plante, som kan sankes i skovene over hele landet i forårsmånederne.
Ramsløgsæsonen
Sæsonen for ramsløg ligger fra marts til juli, men varierer en smule fra år til år alt efter vejret. I marts kan man som regel begynde at plukke de spæde blade i skovbunden, og i løbet af april vokser bladene sig store og meget grønne. I april begynder også plantens blomsterknopper at skyde op over bladene.
I starten af maj springer ramsløgets hvide blomster ud og bladene bliver grovere, men kan stadig bruges. I juni afblomstrer ramsløgenes smukke stjerneformede blomster og der sættes frøstande. Herefter begynder planten lige så stille at visne ned, og er sæsonen startet sent, kan man nogle gange se ramsløg helt frem til juli.
Man kan altså plukke ramsløg fra foråret starter i marts og helt frem til starten af sommeren i juni-juni. Planten skifter karakter hen over månederne og bladene er allerbedst i starten, i marts-april, mens plantens blomster og frøstande bliver interessante at sanke i maj-juni.
Sådan genkender du ramsløg
Ramsløg har matgrønne elliptiske og langstilkede grundblade, der vokser sammen to og to og som bliver ca. 15-45 cm høje. Bladene er helrandede og ca. 3-6 cm brede. De er usædvanlige, fordi bladstilken er drejet en halv omgang, så bladets underside vender opad. Stænglerne er trekantede.
Ramsløgets blomster er ca. 1 cm store og sidder på små stilke i en kugle eller en halvskærm og ligner små stjerner. De blomstrer i maj og juni.
Hele planten dufter stærkt af hvidløg – særligt i juni, når planten visner ned.
Hvad ligner ramsløg?
Når man sanker ramsløg i skoven er det vigtigt at vide, hvilke andre planter ramsløg ligner, så man ikke plukker en forkert plante.
Ramsløg kan nemlig forveksles med den meget giftige liljekonval, der skyder frem på nogenlunde samme tid og ligeledes blomstrer med hvide blomster i maj. Så, hvordan kender du forskel?
Der er fire meget tydelige afvigelser fra ramsløgsplanten:
- Duften. Liljekonval mangler fuldstændig løgduften.
- Blomsterne. Liljekonvallens hvide blomster er klokkeformede og meget velduftende og sidder i en ensidig klase.
- Bladene. Liljekonval har som ramsløget to grundstillede blade, men er omgivet af violette bladskeder, som ikke ses på ramsløget.
- Rodnet. Liljekonval er i modsætning til ramsløget ikke en løgplante og danner i stedet en underjordisk jordstængel med et fint trævlet rodnet.
Hvad kan ramsløg ellers forveksles med?
En anden forvekslingsmulighed er høsttidløs, som også kaldes nøgen jomfru. Planten har blade, der om foråret danner en kraftig grundstillet roset med ca. 40 cm lange lysegrønne blade. Men planten sætter ikke lange trekantede stilke som ramsløg.
Høsttidsløs ligner ramsløgsplanten til forveksling, men har altså længere blade. Høsttidsløs er ikke en naturlig del af den danske flora, men dyrkes som prydplante i haver og kan i sjældne tilfælde dukke op i naturen. Og som det er tilfældet med liljekonval, så dufter den heller ikke af løg.
Du kan læse mere om forvekslingsmulighederne, når du indsamler nordens hvidløg i dette dokument fra fødevarestyrelsen. Her er der også et fint billede, der viser forskellen på ramsløg, liljekonval og høsttidløs, når de er plukket. Du kan læse yderligere om forveksling med giftige planter her.
Hvor vokser ramsløg
Ramsløg gror bedst i en fugtig, skyggefuld og næringsrig muldbund. Planten er at finde i løvskove og krat og ses meget ofte i kystnære områder – særligt i Østjylland og i den østlige del af landet. Planten ses sjældent i Nord- og Vestjylland.
Ramsløg vokser ofte i store kolonier, hvor der er fugt i jorden og ses derfor også i parker, hække og hegn i byerne. Her skal man dog være opmærksom, hvis man plukker ramsløg, da de ofte blander sig med prydplanter, som kan være giftige.
Der, hvor planten vokser, tenderer den til at udkonkurrere al anden vegetation i skovbunden, og den breder sig voldsomt. Derfor kan man indimellem nærmest se “marker” af ramsløg, hvor planten har fået lov at vokse.
Er planten en invasiv art?
Ramsløg er ikke en invasiv art, men har groet naturligt i Danmark siden forhistorisk tid. Det ved man bl.a., fordi man har fundet dens pollen i kulturlag fra stenalderen og har knyttet den til den tidlige bondekultur. Allerede dengang har man formentligt anvendt ramsløg som en grøntsag.
Der går mange historier om ramsløgets historie i Danmark, som formodentligt ikke har noget på sig. En af historierne går på, at den store forekomst af planten i Risskov ved Århus stammer fra spanske soldater i 1808, som bragte den stinkende plante med sig for at ødelægge vores skove. Samme forekomst tilskrives tyske soldater under Treårskrigen 1848-50.
Ramsløg kan dermed siges at være en naturlig plante i Danmark og er hjemmehørende både her og i det meste af Europa, hvor man også sanker planten og sælger den på markeder.
Sankning
Du kan sanke ramsløg i løvskove i en stor del af landet – særligt ved de østlige kyster.
I offentligt ejede skove må du som hovedregel indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Det gælder derfor om at finde et sted, hvor du kan samle med god samvittighed. Du har ifølge danske lov ret til plukke vildtvoksende bær, svampe og blomster i et begrænset omfang til eget brug, men du må ikke ulovligt betræde anden mands grund.
På sanker.dk kan du via et råvarekort finde gode sankesteder for bl.a. ramsløg, og på deljorden.dk kan du læse mere om, hvordan du deler sankesteder med andre.
Dyrkning: Bliv selvforsynende med allium ursinum
Ramsløg er en flerårig plante, og hvis du har et hjørne i din have, hvor du mangler en bunddækkeplante, kan du nemt plante ramsløg. Det kan du gøre på to måder:
Ved at sætte løg. Hvis du kender en skovejer eller et havemenneske, som har ramsløg, kan du i foråret bede om tilladelse til at grave et antal løg op – eller du kan købe ramsløg i potter på planteskolen eller på plantemarkeder. Sæt ramsløgene i let skygge under eg eller andre lystræer eller lyse buske.
Ved at så frø. Der kan også købes frø, som sås i potter eller direkte på voksestedet. Frøene skal sås i perioden august til november direkte på voksestedet i ca. en halv centimeters dybde. For at spire skal frøene bruge en kuldeperiode. Sørg for at sætte en plantepind som mærke, hvor frøene sås, så du kan huske stedet.
Ramsløg trives i skygge og halvskygge. Er de plantet eller sået et godt sted, vil de passe sig selv og sprede sig hurtigt i de kommende år alt efter, hvilken jordbund de står i og hvor fugtig den er. Du kan høste af planten allerede efter 2. eller 3. år. Hvis ramsløget står ideelt, vil den brede sig rigtig hurtigt.
Ramsløg er sundt
Ja! Ramsløg er endog meget sundt. Den indeholder nemlig mindst 20 gange så mange C-vitaminer som citron og smager af hvidløg. Den indeholder også stoffer, der er med til at styrke immunforsvaret og er fyldt med antioxidanter.
Ramsløg deler de aktive stoffer alliin og allicin med hvidløg og har i det hele taget mange af de samme egenskaber som hvidløg. Begge løg sætter nemlig gang i stofskiftet og virker hæmmende på betændelse og er samtidigt blodtrykssænkende.
I gamle dage blev de finthakkede blade ofte brugt ved fordøjelsesforstyrrelser og ved appetitløshed. I dag spiser vi primært bladene, fordi de smager godt og fordi vi anser dem for at være en særlig delikatesse. Men ramsløgbladene er altså også yderst sunde, og dette er jo et godt incitament til at lave en masse spændende og lækre retter med denne naturens gave.
Hvad kan man lave af ramsløg
Brugen af nordens hvidløg i madlavning kan på mange måde siges at være en del af bølgen ny nordisk gastronomi. Og det er nok også derfor, at ramsløg i disse år er så populær at bruge i køkkenet som aldrig før. Og der findes faktisk helt utroligt mange opskrifter med ramsløg.
Brug ramsløgbladene på samme måde som purløg
De friske blade er et godt alternativ til purløg og kan bruges på nøjagtigt samme måde. Prøv fx med friskklippede blade henover en æggemad, på en æggekage eller i en omelet. De friskklippede blade smager også fantastisk i salater og i hjemmerørte dressinger. I det hel taget kan de friskklippede blade anvendes overalt i madlavningen som smagsgiver eller som pyntegrønt med smag.
Basisopskrifter med friskplukkede ramsløgblade
Friskplukkede ramsløgblade indgår i en lang række klassiske ramsløgopskrifter, som nærmest er obligatorisk at lave i foråret. Det er blandt andet ramsløgsalt, ramsløgolie, ramsløgpesto, ramsløgsmør og ramsløgaioli. Disse basisopskrifter med ramsløg er meget populære og samtidigt også nemme at lave. Og så kan du anvendes mange andre steder i madlavningen.
Ramsløgopskrifter
Udover basisopskrifterne, kan alle dele af ramsløgplanten bruges i madlavningen. Kartofler og ramsløg er et helt fortryllende par i køkkenet, som fx i en kartoffelsalat med ramsløgpesto, og det samme er æg og ramsløg. Derudover er det oplagt at bruge ramsløg sammen med fisk, fx bagt laks med stuvet ramsløg, en laksetærte med ramsløg eller fisk på grillen pakket ind i stanniol med friske ramsløgblade og citron.
Prøv også at lave en hvid bønnehummus med ramsløg eller porchetta med ramsløg og citron. Da ramsløg altid er i sæson ved påsketid, er der mange påskeopskrifter, som indeholder nordens hvidløg.
Se alle opskrifter med ramsløg
Opbevaring
Den bedste måde at opbevare de friskplukkede ramsløgblade er ved at skylle dem godt, duppe dem tørre i et viskestykke og derefter komme bladene i frostposer, som lukkes tæt og opbevares i køleskabet. På denne måde kan bladene holde sig friske i en uges tid.
Ramsløgblomster kan plukkes med stængel og stilles i en vase på køkkenbordet. De vil ikke holde så godt som bladene i køleskabet, men vil henover nogle dage blomstre smukt og pynte fint i køkkenet og derefter lige så stille afblomstre. Vær dog opmærksom på, at blomsterne vil sprede en svag duft af løg i køkkenet. Derfor skal man heller ikke lade sig friste og stille dem i køleskabet, da hele køleskabet vil komme til at lugte af løg.
Som med alle blomster vil ramsløgblomster holde sig længere, jo køligere de står. Har du et udhus eller et overdækket område, kan du med fordel stille blomsterne her.
Konservering
Ramsløg kan konserveres på flere måder. Og det er jo fantastisk at kunne gemme smagen af det danske forår og nyde den i de mørke vintermåneder.
Tørring. Det er helt oplagt at gemme friskplukkede ramsløg som tørret ramsløg. Det er nemt at tørre bladene i en dehydrator, men de kan også tørres i ovnen. Tørret ramsløg kan kværnes og bruges som krydderi i maden hele året, lige som det kan bruges til at lave ramsløgsalt uden for sæson. Man kan også blende de tørrede blade til fint pulver, som kan bruges som smagsforstærker i forskellige retter eller som pynt på mad.
Du kan også tørre frøstandene fra ramsløgblomsterne og bruge dem i madlavning senere.
Frysning. Både ramsløgblade og ramsløgfrø kan desuden fryses. Begge dele bevarer både smag og farve ved frysning, men bladene vil selvsagt falde sammen ved optøning. De kan dog stadig anvendes i madlavning, til pesto og meget mere.
En alternativ måde at fryse ramsløg på er ved at fryse ramsløgsmør portionsvis, som kan tages op og bruges til stegning. Ramsløgpesto kan også fryses portionsvis.
Syltning. Derudover kan ramsløgblomster og frø med stor fordel syltes. Du kan både sylte ramsløgblomsterknopper, ramsløgstande og de udsprungne blomster og alle tre dele smager virkelig skønt og kan holde sig i lang tid på køl. Frøene kan også syltes og laves til ramsløgkapers.
Saltning. Ramsløgblomsterne kan desuden saltes, hvilket smager skønt som tilbehør til mad eller som pynt. Senere kan de saltede blomster syltes, hvis man trænger til syltede ramsløgblomster i vintermånederne.
