Go Back
Risengrød med tranebærkompot og kanelsukker
Udskriv

Risengrød med tranebærkompot og kanelsukker

Pift den klassiske hverdagsrisengrød op med hjemmelavet tranebærkompot med kanel, som giver en syrlig-sød smag til grøden. Grøden smager lækker og julet.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Keyword Jul
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Risengrød

  • 4 dl vand
  • 1 1/2 l sødmælk (helst øko)
  • 3 3/4 dl grødris
  • et lillebitte nip fint salt

Kanelsukker

  • 1 dl sukker
  • 1,5 spsk stødt kanel

Tranebærkompot

  • 125 g friske tranebær
  • 75 g rørsukker
  • ca. 1/2 dl vand
  • 2 spsk granatæbleeddike eller en anden god eddike
  • 1 lille kanelstang

Sådan gør du

Risengrød

  • Hæld vandet i en stor gryde og bring i kog og hæld derefter grødrisene i og kog igennem et par minutter. Tilsæt mælken lidt efter lidt og hold grøden i kog hele tiden, mens du rører godt rundt, så den ikke sætter sig.
  • Når al mælken er tilført, skruer du blusset ned på lav varme, sætter låg på og lader det småkoge i ca. 45 minutter. Rør i grøden ca. hver 5. minut til at starte med, og når grøden begynder at tykne kan du enten skrue helt ned og undelade at røre så meget eller tage gryden af, pakke den ind i et håndklæde og sætte den under en dyne, indtil tiden er gået.
  • Imens grøden koger, laver du tranebærkompotten.

Tranebærkompot

  • Hæld de friske tranebær i en lille kasserolle sammen med sukker, vand, eddike og kanelstang. Bring det langsomt i kog, og lad kompotten stå og simre i 15-20 minutter, indtil bærrene er kogt ud og kompotten er mør og har en smuk rød farve.

Servering

  • Hæld kompotten i et syltetøjsglas eller i en serveringsskål.
  • Rør sukker sammen med kanel til kanelsukker.
  • Server tranebærkompotten og kanelsukkeret sammen med den færdige risengrød. Server gerne en lækker tranebærsaft til grøden.