Udskriv
Rosé sangria
Rosé Sangria med hyldeblomst og lime er en rigtig sommerdrink med masser af frisk frugt, som skal nydes på terrassen sammen med gode venner – gerne til en gang grillmad. Smagen er frisk og skøn.
Ret Drinks
Køkken Spansk
Keyword Sommer
Forb. tid 15 minutter minutter
Tilb. tid 5 minutter minutter
Samlet tid 20 minutter minutter
Antal 6 personer
1 flaske tør rosé (som gerne må have noget farve)2 dl hyldeblomstsaft juice af 3-4 økologiske limefrugter 1 ekstra lime til skiver 2 skiver vandmelon 1-2 nektariner 1 håndfuld bær, fx jordbær, hindbær eller blåbær masser af isterninger
Pres juice af limefrugterne og stil til side.
Skær vandmelonen i små mundrette stykker, skær limefrugten i skiver og nektarinen i tynde både.
Skyl og rens bærrene.
Bland rosé med hyldeblomstsaft og limejuice i en stol bowle og tilsæt bær og frugtstykker.
Smag din rosé sangria til. Måske skal den have lidt mere lime, måske lidt mere hyldeblomst.
Når sangriaen smager, som den skal, lader du den stå og trække i min. en halv time inden servering.
Ved servering tilsætter du masser af isterninger og rører rundt i sangriaen.