Go Back
Rosenlimonade
Udskriv

Rosenlimonade

Denne rosenlimonade er simpelthen så nem og enkel at lave og samtidig så velsmagende, smuk og læskende, at man bliver nødt til at lave den – og gerne flere gange i løbet af sommeren.
Ret Kolde drikke
Køkken Dansk
Keyword Limonade, Roser
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Trækketid 3 days
Samlet tid 3 days 15 minutter
Antal 2 liter

Equipment

  • stort sylteglas, ca 3 liter

Ingredienser

  • ca. 1 liter friske rosenblade
  • 2 liter vand
  • 1 tsk citronsyre
  • 125-150 g sukker

Sådan gør du

  • Kig rosenbladene efter for småkravl og kom dem derefter i et stort sylteglas.
  • Hæld vand over og drys citronsyre i.
  • Pres rosenbladene godt ned i vandet. Dette kan være nødvendigt at gøre et par gange, da rosenbladene gerne vil lægge sig ovenpå.
  • Sæt låg på glasset og stil sylteglasset i et vindue, hvor der er meget sol.
  • Lad rosenbladene stå og trække i vandet i tre dage.
  • Si rosenvandet gennem en sigte ned i en stor skål.
  • Rør sukkeret i med et piskeris lidt ad gangen, mens du smager på saften indimellem. Rør sukker i, indtil du synes, limonaden har den rette sødme og smager, som den skal.
  • Hæld rosenlimonaden på flasker og stil dem på køl, så saften bliver kølet helt ned.
  • Server din rosenlimonade helt afkølet, evt. med en isterning eller to, og gerne med en halv skive lime eller citron i.