Go Back
Siet rabarbergrød med fermenteret fløde
Udskriv

Siet rabarbergrød med fermenteret fløde

Siet rabarbergrød er i den grad smagen af sommer. Server den som her med en lækker fermenteret flødecreme med vanilje eller kold letpisket flødeskum eller blot mælk og knasesukker.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Keyword Rabarber, Sommer
Tilb. tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Siet rabarbergrød

  • 1 kg rabarber
  • 5 dl vand
  • 250 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 5 spsk kartoffelmel
  • 1 dl koldt vand

Fermenteret flødecreme

  • 5 dl fermenteret fløde
  • 2 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

Siet rabarbergrød

  • Skyl rabarberne og snit dem i små stykker.
  • Kom rabarberne i en gryde med 5 dl vand og bring det i kog. Lad rabarberne koge i ca. 20 minutter med låg på, til de er helt udkogte og trævlede.
  • Hæld det hele gennem en sigte, så du får siet rabarberne fra og kun har den rene saft tilbage. Vask gryden ren og hæld saften tilbage i gryden.
  • Smag saften til med sukker og vanilje – nogle gange skal du justere alt efter, hvor syrlige dine rabarber er.
  • Kog saften op igen, så al sukkeret smelter og tag så gryden af varmen. Lad den stå et par minutter, mens du rører kartoffelmel ud i 1 dl koldt vand.
  • Jævn grøden ved at røre kartoffelmelblandingen i lidt ad gangen under konstant omrøring – det er meget vigtigt, at du har husket at tage gryden af varmen, ellers klumper din grød – indtil grøden har den rette konsistens. Grøden skal være tyk, men skal ikke kunne “skæres”. Nogle kan bedst lide den tyk andre foretrækker den lidt tyndere.
  • Hæld grøden i en serveringsskål og drys med lidt sukker, så grøden ikke “trækker skind”.

Fermenteret flødecreme

  • Pisk fermenteret fløde tyk og luftig med en håndmikser og rør et par teskefulde vaniljesukker i. Hæld i en skål og server sammen med grøden.
  • Server grøden lun eller kold med pisket fermenteret fløde, eller alternativt kold letpisket fløde eller kold mælk og knasesukker.