Go Back
Slåensirup
Udskriv

Slåensirup

Lav din egen helt vidunderlige sirup af slåen og brug den bl.a. i efterårets vildtretter og gryderetter eller brug siruppen som erstatning for honning, fx på morgenmaden.
Ret hjemmelavet sirup
Køkken Dansk
Keyword Efterår, hjemmelavet sirup, Slåen
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 1 flaske

Equipment

  • 1 Glasflaske

Ingredienser

  • ca. 350-400 g modne slåen
  • 1 liter vand
  • 1/2 dl æbleeddike
  • 400 g rørsukker

Sådan gør du

  • Skyl og rens de modne slåen og læg dem i fryseren i 48 timer, så de får frost og bitterheden forsvinder.
  • Efter mindst to døgn (de kan sagtens ligge længere, og du kan lave slåensirup på hvilket som helst tidspunkt på året) tager du bærrene ud og hælder dem frosne i en gryde.
  • Kom vand, æbleeddike og sukker i gryden og lad det hele koge i ca. 10 minutter.
  • Hæld derefter saften gennem en sigte uden at masse bærrene.
  • Hæld nu saften tilbage i gryden og kog den ind til en sirup. Det kan være svært at sætte en nøjagtig tid på. Her er du blot nødt til at holde øje med saften og lave en test eller flere, når du kan se, det nærmer sig. Testen laver du ved at tage en lille teskefuld af siruppen og køle af. Så kan du se, om den har den rette sirupskonsistens. Det er også et spørgsmål om smag og behag, hvor tyk man synes en sirup skal være, og hvad man skal bruge den til.
  • Hæld den færdige slåensirup på et skoldet glas med låg, hvis den er meget tyk eller på en glasflaske, hvis den er god og hældbar.
  • bruger du siruppen hver dag, kan du opbevare den ved stuetemperatur – ellers opbevar den på køl, det forlænger holdbarheden.