Go Back
Tarte tatin
Udskriv

Tarte tatin

Tarte tatin er en klassisk fransk æbletærte med lækre karamelliserede æbler. Tærten bages med fyldet nedad i en pande og vendes derefter ud på et fad og serveres med is eller letpisket fløde med vanilje. Det er en af de lækreste æbletærte, man kan bage, og så tager det næsten ingen tid.
Ret Kage
Køkken Fransk
Keyword Æbler
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter

Ingredienser

Mørdej

  • 225 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1 lille nip fint salt
  • 1 æg

Karamelliserede æbler

  • 5-8 æbler – alt efter størrelse
  • 200 g sukker
  • 100 g smør
  • 1 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

Mørdejen

  • Bland hvedemel grundigt sammen med sukker og et lille nip fint salt.
  • Smuldr det kolde smør i, indtil dejen har et udseende som revet parmesan.  
  • Saml dejen med ægget. Vær opmærksom på, at en mørdej ikke må æltes, den skal kun samles – ellers bliver den "skør".
  • Lad dejen hvile på køl 1/2 - 1 times tid.

Karamelliserede æbler

  • Skræl æblerne og skær dem i både og fjern kernehuset.
  • Smelt sukkeret til karamel på panden – uden at røre i det imens.
  • Tilsæt smørret og rør rundt.
  • Fjern panden fra blusset og læg æblerne pænt og helt tæt i panden.
  • Sæt panden tilbage på svagt blus, så æblerne kan falde lidt sammen og så noget af æblesaften kan koge væk.  
  • Tag igen panden fra blusset og lad den køle helt af.

Saml kagen

  • Rul mørdejen ud til en cirkel, som har samme størrelse som panden.
  • Læg dejen ovenpå æblerne og stop den godt ned i kanten hele vejen rundt.
  • Sæt panden i ovnen og bag tærten ved 200 grader i 20 - 25 min. til den er smuk og gylden.
  • Tag derpå panden ud af ovnen. Læg en stor tallerken eller et fad over panden, og vend med en hurtig bevægelse tærten rundt og ud på tallerkenen/fadet.  
  • Server tærten lun med en god is eller letpisket fløde, evt. med lidt vanilje i.