Go Back
Toscansk æblekage
Print

Toscansk æblekage

Denne italienske æblekage er fyldt med æbler i skiver både i selve kagen og på toppen og opfylder alle drømme om lækker æblekage til kaffen. Kagen er let og saftig og utrolig nem og hurtig at bage.
Ret Kage
Køkken Italiensk
Keyword Efterår, Hygge, Æbler
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 55 minutter
Servings 8 personer

Equipment

  • 1 springform, 22 cm

Ingredienser

  • 3-4 æbler, ca. 500 g
  • Saften af 1 citron
  • 200 g sukker
  • 3 medium æg
  • 125 g smeltet smør
  • 1,5 dl mælk
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • revet skal af 1 citron
  • flormelis til at drysse på kagen, når den er bagt

Sådan gør du

  • Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær dem i både. Kom æblebådene i en skål med friskpresset citronsaft, så de ikke bliver brune.
  • Pisk sukker med æggene, til det er hvidt og skummende, ca. 5 minutter.
  • Hæld mælken i det let afkølede smeltede smør og pisk det i æggemassen.
  • Tilsæt de tørre ingredienser og revet citronskal og vend dem forsigtigt i dejen uden at piske.
  • Gem nogle æblebåde til at pynte på toppen af kagen og vend resten i dejen.
  • Hæld dejen i en smurt springform og dekorer toppen med resten af æblebådene.
  • Bag kagen ved 175 grader i 50-60 minutter.
  • Lad kagen køle af i ca. 10 minutter, drys let med flormelis og server den lun med cremefraiche eller lignende til.