Go Back
Trøfler med kiks og karamel
Print

Trøfler med kiks og karamel

Disse trøfler med kiks og karamel minder om en luksusudgave af en stor bid Twix. En helt vidunderlig blanding af blød chokoladetrøffel, sej karamel og knasende kiks.
Ret Konfekt
Køkken Dansk
Keyword Jul, Karamel
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Køletid 3 timer
Samlet tid 3 timer 30 minutter
Servings 30 stk.

Ingredienser

  • 100 g mælkechokolade
  • 0,5 dl piskefløde
  • 10 g glukosesirup
  • 15 bløde flødekarameller, fx Dumle, eller kog din egen karamel
  • ca. 4 Digestivekiks

Sådan gør du

  • Hak mælkechokoladen fint og kom den i en skål.
  • Kom fløde og glukosesirup i en lille gryde og bring det stille og roligt i kog.
  • Hæld det over chokoladen og rør rigtig godt, indtil massen samler sig og bliver fin og blank.
  • Sæt trøffelmassen på køl i mindst 3-4 timer eller natten over.
  • Når trøffelmassen er helt kold, kan du samle trøflerne: Klip flødekaramellerne over i to og tril dem til små kugler. Bruger du Dumle, vil mælkechokoladen drysse af, men det gør ikke noget.
  • Form små kugler af trøffelmassen og læg en karamelkugle inden i hver kugle.
  • Knus kiksene til krummer og rul trøffelkuglerne i dem.
  • Opbevar trøflerne med kiks og karamel på køl i en tætsluttende dåse eller boks.