Go Back
Vin chaud
Udskriv

Vin chaud

Vin chaud er den franske udgave af gløgg og er rødvin, der bliver varmet op med sukker, krydderier og friske skiver af appelsin. Det er en virkelig hurtig gløgg at lave, og selvom det næsten lyder for letkøbt, så smager det helt fantastisk og er en af vores absolut favoritter i julemåneden.
Ret varme drikke
Køkken Fransk
Keyword Jul
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 usprøjtede appelsiner
  • 1 flaske god rødvin
  • 125 g sukker
  • 1 stang kanel
  • 2 hele stjerneanis
  • Evt. friske tranebær til pynt

Sådan gør du

  • Skær appelsinerne i skiver og derefter i mindre stykker.
  • Kom rødvinen i en gryde sammen med sukker, krydderier og appelsinstykker.
  • Varm rødvinen godt op, indtil sukkeret er opløst – uden at det kommer i kog.
  • Smag evt. til med mere sukker, hvis du synes, vinen skal være sødere.
  • Server rygende varm med masser af appelsinskiver i hvert glas. Pynt evt. med et par friske tranebær i hvert glas.