Go Back
Eton Mess
Udskriv

Eton Mess

Eton Mess er et vidunderligt rod af lækre solmodne jordbær, klistret marengs og flødeskum med vaniljesmag. Det bliver næsten ikke bedre – det er en af sommerens allerbedste desserter. Og så er den tilmed nem og hurtig at lave.
Ret Dessert
Køkken Engelsk
Keyword Jordbær, Marengs, Sommer
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal 4 personer

Equipment

  • 4-6 portionsglas

Ingredienser

Marengs

  • 2 æggehvider
  • 120 g sukker
  • 1 lille tsk Lys eddike, gerne roseneddike
  • 1/2 stang vanilje eller 2 tsk vanillesukker

Fyld

  • 500 g jordbær
  • 3 dl fløde
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk vaniljesukker

Pynt

  • mynte- eller citronmelisseblade

Sådan gør du

Marengs

  • Tænd ovnen på 110 grader og gør en bageplade klar med bagepapir. Jeg sprøjter bagepapiret med lidt sprayfedt, så jeg er sikker på, at marengsen ikke sætter sig fast.
  • Pisk æggehviderne i en lille skål. Når de er næsten stiftpiskede, hælder du sukkeret i lidt efter lidt og tilsidst eddiken. Bland kornene fra vaniljestangen i.
  • Hæld marengsmassen ud på bagepladen og smør den ud med en dejskraber. Marengsen bliver brudt i stykker senere, så formen betyder ikke så meget.
  • Sæt marengsen til tørre i ovnen i mindst en time. Det kan godt tage længere tid alt efter, hvilken ovn du har. Når marengsen løsner sig uden besvær fra bagepapiret, er den færdig. Der må ikke sidde klistrede rester tilbage, så er den stadig våd indeni.

Fyld

  • Nip jordbærrene og skær dem i kvarte. Hvis du bruger nyplukkede danske bær fra haven, er der som sådan ingen grund til at skylle dem, med mindre de er beskidte.
  • Når marengsen er helt færdig og er kølet af, pisker du flødeskum af fløden – den må endelig ikke blive for stiv, for den skal være cremet og lækker, og den vil føles mere stiv, når du blander de andre ingredienser i. Tilsæt sukker og vanilje.
  • Knæk marengsen i mindre bidder og bland den i flødeskummet sammen med jordbærrene (hold lidt tilbage til at pynte med). Vend det hele rundt og anret i portionsskåle. Pynt med jordbær og mynte- eller citronmelisseblade!