Græskarsmør laver du af en base af græskarpuré, som du koger ind med krydderier, æblemost og sødestof til en lækker cremet næsten marmeladeagtig smør, som du kan bruge oven på pandekager, på din havregrød, på muffins, i kager og på brød.
Bland alle ingredienser sammen i en lille gryde og varm det hele langsomt op, mens muscovadosukkeret smelter sammen med krydderierne. Rør jævnligti blandingen.
Når blandingen når kogepunktet, skrues ned for varmen. Lad den stå og simre i 15-20 minutter og smag på den en gang i mellem. Jo længere tid blandingen koger, jo kraftigere vil smagen blive. Samtidig vil blandingen tykne en smule og blive mere marmeladeagtig.
Tag til sidst græskarsmørret af varmen og lad den køle lidt af. Hæld den derefter på sylteglas og opbevar den i køleskabet. Den kan holde sig i 2-3 uger.