Go Back
Makrel på grillen med en syrlig rabarbersauce
Udskriv

Grillet makrel med rabarbersauce

En nem forret på grillen! Grillet makrel med rabarbersauce er en hurtig og nem forret at lave til sommerens grillmenu. Syren i rabarberen giver den perfekte balance til den fede makrel – og så ser den pink rabarbersauce så sommerlig smuk ud på den grillede fisk.
Ret Forret
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Rabarbersauce

  • 150 g rabarber
  • ca. 15 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 tsk vanillesukker
  • ca. 1 spsk rabarbereddike eller hvidvinseddike
  • salt
  • friskkværnet peber

Grillet makrel

  • 1-2 friske makreller - alt efter størrelse
  • 1 stor citron
  • 1 spsk sennep
  • olie til pensling
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 1/2 - 1 frisk squash

Anretning

  • et par store håndfulde blandet salat
  • Evt. purløgsblomster

Sådan gør du

Rabarbersauce

  • Skyl rabarberne og skær dem i skiver med ca. 1 cm tykkelse.
  • Smelt smørret på en lille pande ved godt medium varme.
  • Læg rabarberstykkerne på det smeltede smør og drys sukker og vanilje henover.
  • Lad det hele stå og småsimre, indtil rabarber er helt møre og det meste af væden er forsvundet fra panden.
  • Kom rabarberne i en høj skål og blend dem med en stavblender, så du får en flot pink mos.
  • Smag rabarbersaucen til med rabarbereddike eller hvidvinseddike og salt og peber.
  • Nu er rabarbersaucen klar til servering. Den kan bruges både varm og kold.

Grillet makrel, squash og citroner

  • Rens makrellerne og skær dem halvt op. Behold gerne hoved og hale på. Rids også gerne skindet et par steder, så det ikke krøller sammen på grillen.
  • Krydr makrellerne indeni med salt og peber og citron: skær et lille stykke citron og pres saften ud indeni, og læg så det pressede citronstykke indeni fisken.
  • Riv citronen hen over makrellerne og smør derefter med sennep – du kan bruge lige den sennep, du synes smager bedst eller har på lager.
  • Skær resten af citronen i skiver og skær squashen i tykke skiver.
  • Pensl grillristen med lidt olie og grill makrellerne ca. 5 minutter på den ene side, vend dem og grill dem ca. 5 minutter på den anden side.
  • Læg citronskiver og squash på grillen og penls squashskiverne med olie og krydr med salt og peber. Grill begge dele kortvarigt på begge sider, til de får farve.
  • Tag makrellerne af grillen og anret dem.

Anretning

  • Bred skyllet blandet salat ud på tallerkener eller et stort fad. Del makrellerne i stykker – gerne ved at filetere dem, så der ikke kommer så mange ben med, og læg forsigtigt makrelstykkerne over på salaten.
  • Hæld pink rabarbersauce hen over makrelstykkerne og læg skiver af squash ved siden af og en enkelt skive citron eller to oven på hver makrel.
  • Pynt med purløgsblomster og server med et samme med en god hvidvin.

Noter

Udover salat har jeg også brugt syre og friske gulerodstoppe fra køkkenhaven som pynt – pynt med, hvad du har.