En yndlingsdessert i juni er uden tvivl denne jordbærkoldskål, som serveres med en vaniljeskum og friske jordbær. Koldskålen laves på friskplukkede jordbær, hvilket giver en intens jordbærsmag og smager fuldstændig fantastisk.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Keyword Jordbær, Sommer
Tilb. tid 15 minutterminutter
Samlet tid 15 minutterminutter
Servings 6personer
Ingredienser
Jordbærkoldskål
500gfriskplukkede jordbær
ca. 10spskrørsukker
2tskvaniljesukker
1/2litertykmælk
1/2literkærnemælk
Vaniljeskum
2æggehvider (gerne pasteuriserede)
ca. 6-8spsksukker
1tsk vaniljesukker
Servering
500gfriske jordbær
evt.friskemynteblade
Sådan gør du
Jordbærkoldskål
Skyl og rens jordbærrene.
Blend dem i en stor blender sammen med sukker og vaniljesukker. Her er du nødt til at smage til, da der er stor forskel på, hvor søde jordbærrene er i sig selv, og hvor sød, du foretrækker koldskålen.
Hæld derefter tykmælk og kærnemælk i og blend til du har en ensartet lyserød koldskål. Smag til og tilføj evt. mere sukker eller vanilje. Hvis du har noget hjemmelavet hyldeblomstsirup, er det også supergodt her. Det tilfører koldskålen en fantastisk smag. Hyldeblomstsaft kan også bruges.
Vaniljeskum
Pisk æggehviderne helt stive.
Hæld derefter langsomt sukker i, mens du pisker. Tilsæt vaniljesukkeret.
Når skummet begynder at blive mere sej, stopper du med at tilsætte sukker. Smag på det. Skummet skal være let og sødt og lige til at tage en skefuld af. Det må ikke blive sej og umedgørlig, så har du hældt for meget sukker i. Tilførslen af sukker handler både om konsistens og holdning, så det er helt op til dig, hvor meget sukker der skal i.
Servering
Skær de restende jordbær i hvarte og lad dem trække i en skål med lidt vaniljesukker.
Server jordbærkoldskålen med skum i midten og drys kvarte jordbær over. Pynt evt. med et mynteblad eller to.