Der er ikke noget som nybagte boller en søndag morgen - eller en hverdag for den sags skyld. Disse koldhævede græskarboller kan du nå at bage – og spise – om morgenen, inden du tager på arbejde.
50ggræskarkerner + ekstra til drys ovenpå bollerne
ca. 750-800ghvedemel
Sådan gør du
Dag 1
Opløs gæren i vandet – gerne i en røremaskine.
Tilsæt græskarpuréen og salt og rør det sammen med gærblandingen.
Tilsæt havregryn, græskarkerner og hvedemel, og ælt det hele grundigt på maskinen med en dejkrog. Pisk gerne dejen et minuts tid, så der udvikles glutenstrenge, men pisk endelig ikke så længe, at dejen begynder at blive varm.
Dejen skal være klistret. Hvor meget mel du skal anvende, kommer bl.a. an på, hvor tyk din puré er.
Dæk dejen med film og sæt den i køleskabet natten over (eller to).
Dag 2 eller 3
Varm ovnen op til 250 grader varmluft (hvis din ovn kan og ellers så varm du kan få den).
Form bollerne med to spiseskeer, du dypper i vand, så dejen ikke klistrer fast. Sæt hver bolle direkte på en bageplade beklædt med bagepapir. Rids evt. bollerne med en skarp kniv og drys græskarkerner ovenpå.
Bag bollerne i 5 minutter ved 250 grader, så de kan hæve godt op. Skru derefter temperaturen ned og bag bollerne i yderligere 15-20 minutter. Bollerne skal være let gyldne.
Lad græskarbollerne køle af på en bagerist i et par minutter, inden du stiller dem på morgenmadsbordet.
Noter
Tip: Dejen kan holde sig i op til 5 dage i køleskabet i en lukket beholder.