Dette her er en ægte efterårskaffe, som er nem at lave. Krydret kaffe med græskarsmag smager aldeles vidunderligt. Og du får ikke noget, der smager mere af efterår.
Pisk fløden til flødeskum og stil den klar til brug. Den må endelig ikke være pisket for meget, mens skal være cremet, blød og lækker.
Varm langsomt mælken op i en lille gryde sammen med græskarsmør og vanillesukker.
Pisk godt i den krydrede mælk, mens du varmer den helt op og græskarsmørret og vanillesukkeret smelter i bunden af gryden. Tag gryden af varmen lige før, mælken kommer i kog.
Mens mælken varmes op, brygges espressokaffen eller den meget stærke kaffe.
Anret din varme drik således: Fordel kaffen i to kopper. Hæld den krydrede mælk over. Kom flødeskum på toppen og strø lidt kanelsukker over. Server med det samme og gerne med en god græskarkanelsmåkage til.