Go Back
Sirupskage med creme, appelsinmarmelade og chokolade
Print

Sirupskage med creme

Denne sirupskage med creme er rigtig julet og er den perfekte kage at bage i de kolde vintermåneder. Smagen er varm og krydret og næsten honningkage-agtig, og smørcremen og marmeladen gør kagen ekstra lækker.
Ret Kage
Køkken Dansk
Keyword Jul
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Servings 10 personer

Equipment

  • Springform, 24 cm i diameter.

Ingredienser

  • 325 g sirup
  • 200 g farin
  • 2 medium æg
  • 1,5 dl kærnemælk
  • 0,5 dl stærk kaffe
  • 500 g hvedemel
  • 4 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødte nelliker
  • 2 tsk natron

Smørcreme

  • 350 g flormelis
  • 200 g stuetempereret smør
  • 1/2 stang vanilje eller 2 tsk vaniljesukker

Marmelade og pynt

  • ca. 1 dl appelsinmarmelade
  • 100 g mørk chokolade
  • evt. 1 spsk spiselige blomster, fx tørrede kornblomster

Sådan gør du

  • Kom sirup og farin i en gryde og smelt det ved svag varme.
  • Lad sirupsblandingen afkøle, til det er lunken.
  • Pisk æg og kærnemælk sammen – gerne i en røremaskine – og rør sirupsblandingen i.
  • Hæld den afkølede kaffe i.
  • Bland mel, natron og krydderier og rør det i dejen.
  • Rør dejen godt sammen og hæld den i en smurt springform.
  • Bag sirupskagen ved 170 grader i ca. 45-50 minutter.
  • Klik siden af springformen og lad kagen køle helt af.

Smørcreme

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  • Kom flormelis og smør i en skål og pisk det godt med en elpisker – først langsomt og derefter ved højere hastighed.
  • Når massen begynder at bliver cremet tilsættes vanilje og cremen piskes helt jævn.

Samling af kagen

  • Når sirupskagen er kølet helt af, skæres den over på langs på midten. Læg bunden på et kagefad.
  • Hak den mørke chokolade fint og smelt det over et vandbad eller i mikroovnen.
  • Smør cremen ud over bunden af kagen og kom derefter et lag appelsinmarmelade henover.
  • Læg toppen af kagen på og smør den smeltede chokolade henover. Drys evt. med tørrede blomster eller anden pynt.
  • Sæt kagen på køl indtil servering.