Go Back
Stikkelsbærtrifli med crumble
Udskriv

Stikkelsbærtrifli med crumble

Uhhh, stikkelsbærtrifli med crumble! Der er ikke noget som kombinationen af syrligtsøde bær, cremet fløde og knasende crumble. Det er en dessert, der er nem at lave, og som smager helt afsindigt godt.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Keyword Creme, Crumble, Stikkelsbær
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 6 personer

Equipment

  • 6 dessertglas

Ingredienser

Crumble

  • 75 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 75 g smør
  • 50 g mandler

Creme

  • 2 dl piskefløde
  • 100 g creme fraiche
  • 1 toptsk rørsukker
  • 1 toptsk vaniljesukker

Sådan gør du

Crumble

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Bland mel, sukker og stødt ingefær sammen i en røreskål.
  • Skær smørret i mindre stykker og og smuldr det sammen med de tørre ingredienser. Dette kan du sagtens gøre på en røremaskine med en dejkrog (som når du laver en tærtedej).
  • Hak mandlerne groft og vend dem i den smuldrede dej.
  • Pres dejen flad på en bageplade beklædt med et stykke bagepapir, så du nærmest får en stor småkage, der mere eller mindre fylder hele bagepladen.
  • Bag crumble-småkagen i ovnen i 10-12 minutter, til den er fin og gylden.
  • Lad den køle af og bræk den derefter i mindre stykker ved at folde bagepapiret sammen om den og knuse den.

Creme

  • Pisk fløden luftig i en en skål. Tilsæt creme fraiche, sukker og vanilje og pisk hurtigt blandingen sammen i ca. 20-30 sekunder. Vend evt. cremen rundt i skålen med en dejskraber.

Servering

  • Læg marmelade, creme og crumble i lag i serveringsglas i nævnte rækkefølge. Slut af med at lægge et lag marmelade ovenpå cremen og drys derefter crumble henover. Pynt evt. med et mynteblad eller lignende.