Denne meget julede panna cotta med appelsin er en helt oplagt dessert at lave her i julemåneden på tidspunkter, hvor der ikke skal serveres risalamande. Panna cottaen har den dejligste smag af appelsin og vanilje og er pyntet med knuste brunkager og hjemmelavet appelsinsukker.
Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 5 minutter.
Hæld fløde og sukker i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom både vaniljestang og -korn ned i gryden. Riv appelsinen og kom skallen i gryden.
Varm fløde, sukker, revet appelsinskal og vanilje op og giv det et opkog. Sluk for gryden og vent et par minutter, hvorefter du fjerner vaniljestangen.
Klem vandet af husblassen og opløs den i den varme fløde.
Fordel blandingen i de glas eller dessertskåle, du har udvalgt, og sæt dem i køleskabet et par timer eller natten over, til panna cottaen er stivnet.