Vi er (næsten) alle sammen vokset op med at børste vores tænder i Colgate, Zendium og hvad de forskellige fabriksfremstillede tandpastamærker hedder, men faktum er, at disse tandpastaer er tilsat ingredienser, som nok har en aktiv effekt i tandpastaen, men som hverken er nødvendige eller gode for os.
Disse ingredienser er:
- Glycerin
- SLS (Sodium Lauryl Sulfate) eller SLES (Sodium Lauryl Ether Sulfate)
- Fluor (natriumflorid)
Glycerin i tandpasta
De fleste tandpastaer indeholder glycerin. Glycerin i tandpasta virker sådan, at den klistrer til tænderne og derfor hæmmer den naturlige vedligeholdelse af tandemaljen, der dannes og holdes vedlige af enzymer og mineraler.
SLS/SLES i tandpasta
SLS/SLES er skumdannende ingredienser, som udledes af kokosolie. De bruges blandt andet i bremse- og frostvæske og desværre også i en masse plejeprodukter som tandpasta, shampoo, boblebad og sæbe. Der er belæg for, at stoffet ikke blot er allergifremkaldende, men også kræftfremkaldende.
Flour i tandpasta
Fluor styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv, og vi mennesker har brug for en vis mængde i kroppen. Der tales om to former for fluor: Kaliumflorid, som forekommer naturligt i kosten, og natriumflorid, som er et biprodukt fra industrien, og som er giftig og kan give alvorlige bivirkninger. Det er natriumflorid, som man putter i tandpasta.
Fluor bruges i forbindelse med tandhygiejne til at styrke tænderne mod kariesangreb og til at styrke tænderne. Det sikreste er dog at indtage kaliumflorid gennem føden. Det er ganske let at få dækket sit behov for fluor gennem kosten, særligt hvis man spiser fisk, og man har derfor ikke behov for den giftige natriumflorid i tandpastaen.
Kaliumflorid findes i torsk, laks og andre fisk og skaldyr samt i tang. Desuden findes det i havsalt, almindelig te, i havalger (kelp), hyben, ost og lidt i andre mælkeprodukter samt i hvede, havre og andre korn-produkter. Fluor findes i kød, æg, paranødder og i en lang række grøntsager og frugter.
Tandpastaer, som indeholder fluor, er ikke gode for tænderne, fordi fluor nedbryder de enzymer, som hjælper med at vedligeholde og opbygge emaljen på tænderne.
I nogle lande tilsætter man fluor i drikkevandet, og her har undersøgelser vist en klar sammenhæng mellem fluor i drikkevandet og forringelse af intelligenskvotienten. Natriumflorid skader hjernen og nedbryder tænderne.
Læs mere om fluor på Sund Forsknings hjemmeside, hvis du vil vide mere.
Af en eller anden grund tror folk generelt, at man skal børste sine tænder med fluortandpasta, ellers får man huller. Men det er der måske en industriel forklaring på, da natriumflorid er et overskudsprodukt.
Man skal sørge for at børste sine tænder grundigt og bruge tandtråd og ellers sørge for at få nok fluor gennem kosten. Gør man det, kan man lave sin egen tandpasta uden de skadelige stoffer.
Opskrift på hjemmelavet tandpasta uden glycerin, SLS og fluor
- 2 spsk. økologisk kokosolie
- 1 tsk. natriumbikarbonat
- 25 – 30 dråber pebermynteolie
Rør natriumbikarbonaten i kokosolien til den er glat. Jeg plejer at hælde kokosolien i en lille skål og stille den et lunt sted, så den bliver flydende (kokosolie bliver flydende ved temperaturer over 24 grader, og den tager ikke skade af at skifte mellem fast og flydende tilstand), så er blandingen nemlig lettere at røre sammen. Hæld derefter pebermynteolien i og rør den godt sammen.
Hæld blandingen i en skoldet glasbeholder.
Brug det, der svarer til en fingernegl på tandbørsten og børst tænder som normalt.
En positiv bieffekt af at børste med din egen hjemmelavede tandpasta er bløde læber i stedet for tørre læber, som man får af almindeligt tandpasta.