Saltkaramel cheesecake er en lækker dessert til enhver anledning. Det er en helt fantastisk kombination af det søde og det salte, som bare smelter på tungen. Kagen er perfekt til at dele med venner og familie.
Klassisk ostekage
Saltkaramel cheesecake er en velkendt klassiker. Denne opskrift er helt perfekt til festlige anledninger om det så er en fødselsdag, jubilæum eller nytårsaften.
Kagen er super nem at lave, og kan sagtens laves et par dage før og stå på køl. Den har nemlig rigtig godt af at stå på køl, og tager derfor slet ikke skade af dette. Cheesecaken kan sagtens fryses ned og vil stadig være superlækker, når den senere bliver serveret.
Kombinationen af salt og karamel
Kombinationen af salt og karamel skaber en uimodståelig smagsoplevelse på grund af kontrasten mellem det søde og det salte. Saltkaramel har en god balanceret smag. Saltet har nemlig evnen til at fremhæve og forstærke sødme, hvilket skaber denne velafbalancerede smag. Når saltet kombineres med karamellen, forstærker det smagen, hvilket skaber en intens smagsoplevelse.
Når saltkaramellen bruges i en ostekage bliver smagsoplevelsen kun bedre. Den cremede ost og salte karamel komplimenterer hinanden helt fantastisk, og hver bid lokker på mere.
Cheesecaken er en lækker cremet kage, og derfor er den helt uimodståelig serveret med en varm kop kaffe eller te. Der er en god balance mellem den kolde bløde cheesecake og den varme drik. En klar vinder er også en lækker kaffelikør. Dette kan spice kagen lidt op og passer godt ind i anledningen af fx nytår.
Opskrift på saltkaramel cheesecake
Opskriften på cheesecaken er helt enkel og ret nem at lave. Lav gerne kagen i god tid, inden du skal servere den, da den som nævnt sagtens kan stå på køl et par dage inden den skal spises.
Har du lyst til at se flere opskrifter med karamel? Så find inspiration i et hav af opskrifter med karamel her:
Saltkaramel cheesecake
Equipment
- 1 springform af 23 cm
Ingredienser
Kagebund
- 300 g digestivekiks
- 130 g smør
Ostecreme
- 750 g flødeost
- 125 g flormelis
- 150 g saltkaramel
- 3 dl piskefløde
Dekoration
- 250 g saltkaramel
Sådan gør du
Kagebund
- Smelt smørret i en gryde og knus digestivekiksene fint – gerne i en foodprocessor – og bland det sammen til en tyk masse. Pres massen ned i bunden af springformen, og sæt den på køl for nu.
Ostefyld
- Rør flødeost og flormelis sammen i en røremaskine, til massen er fin uden klumper. Tilføj saltkaramel lidt ad gangen og sæt det til side.
- Pisk fløden til flødeskum og vend den forsigtigt i ostecremen, til den er fast og holder sin form.
- Hæld cremen oven på kiksebunden i springformen, og sæt den på køl natten over eller i hvert fald 4 timer.
Topping
- Når kagen skal serveres, hældes saltkaramel hen over kagen. Drys med havsalt og server.