Menu
Kryddereddiker

Salvieeddike

Savieeddike

Har du salvie i haven, kan du nemt og hurtigt lave din egen salvieeddike. Eddiken får den dejligste smag af salvie og kan bruges over alt i madlavningen, bl.a. i dressinger og marinader, gryderetter og saucer.

Hjemmelavet kryddereddike

Salvieeddike er en af de helt nemme kryddereddiker at lave selv – særligt, hvis du har salvie i haven eller på altanen. Der finder mange forskellige slags salvie, som har hver deres karakteristiske smag, og derfor kan du lave en kryddereddike med sin egen særlige smag. Eller blande forskellige slags salvie.

Salvie er en fantastisk dejlig krydderurt med en skøn og kraftig duft og smag. Krydderurten skal bruges med balance og mådehold, for bruger man for meget af den, bliver smagen helt kvalmende. Men bruger man lige præcis den rette mængde, kan man få en ret til at hæve sig op og smage helt fortrinligt.

Salvie går efter min mening særligt godt sammen med kød og tomater og ost og sammen med andre krydderurter. Prøv fx at bruge salvieeddiken hen over friske tomater i en tomatsalat eller blandet sammen med olivenolie, hakket løg og hvidløg samt salt og peber i en dressing. Det smager vidunderligt.

Hjemmelavet kryddereddike med salvie

Opskrift på salvieeddike

Kryddereddike lavet på salvie er som sagt en virkelig nem eddike at lave selv, og opskriften finder du lige herunder. Brug gerne friske blade fra enten en salviebusk i haven eller fra en potte. Alternativt kan man købe afklippet salvie i supermarkedet, men stænglerne er ofte blevet en lille smule slatne. Køb hellere en salvie i potte.

På billederne har jeg brugt tre forskellige slags salvie, men har du kun en enkelt slags i haven, kan du fint bruge den.

Får du lyst til at lave flere hjemmelavede kryddereddiker, så kan det være, du også vil finde inspiration i nogle af mine mange andre kryddereddikeopskrifter. Her er et lille udpluk:


Purløgsblomstereddike

Estragoneddike med rosenpeber

Hjemmelavet æblegastrik

Hybeneddike

Brombæreddike


Se alle opskrifter på hjemmelavet kryddereddike

Kryddereddike med salvieblade
Savieeddike

Salvieeddike

Har du salvie i haven, kan du nemt og hurtigt lave din egen salvieeddike. Eddiken får den dejligste smag af salvie og kan bruges over alt i madlavningen, bl.a. i dressinger og marinader, gryderetter og saucer.
Tilb. tid 3 min
Ret Kryddereddike
Køkken Dansk
Antal 1 flaske

Equipment

  • 1 glasflaske med låg – gerne med bred hals

Ingredienser
  

  • en god håndfuld salvieblade
  • 3 dl hvid lagereddike, hvidvinseddike eller æbleeddike

Sådan gør du
 

  • Sørg for, at salviebladene er helt rene. Er der jord eller skidt på, skal du skylle og tørre bladene, inden du bruger dem.
  • Kom salviebladene i et højt sylteglas eller en glasflaske med bred hals og hæld eddike over, så bladene er helt dækkede – gerne ca. 2 cm. Sæt låg på.
  • Lad eddiken trække i køleskabet i ca. 6 uger.
  • Si salviebladene fra og hæld kryddereddiken gennem et kaffefilter over i en rengjort glasflaske.
  • Nu er din hjemmelavede salvieeddike klar til brug, og du kan lade den stå på køkkenbordet.
Keyword Krydderurter, Salvie, Sommer
Salvieeddike

Om forfatteren

Trine er freelance-skribent og blogger med en passion for æstetik, det gode liv, litteratur og bevidst nærvær.