For børn & bedsteforældre
Den 23/11 i Haderslev
Kl. 10-13.00
De bedste gaver er hjemmelavede julegaver! Tag dine børnebørn (5-12 år) med på julegaveworkshop, hvor I sammen kan lave fine bæredygtige og søde julegaver med omtanke, der i den grad kan gøre julen til hjerternes fest.
Lav duftlys og læbepomader
Tag dine børnebørn med på den hyggeligste julegaveworkshop i naturlige duftlys og læbepomader! På denne workshop hjælper I hinanden med at lave hjemmelavede bæredygtige duftlys af plantevoks og læbepomader, som kan bruges som julegaver.
Vi har sammen en hyggelig stund i køkkenet, hvor omdrejningspunktet er skønne dufte, som vi blander i bæredygtige duftlys, som efterfølgende kan pyntes med forskellige ting.
Det kan umiddelbart lyde kompliceret at lave sin egen læbepomade, men det er faktisk ikke så svært. Vi laver hjemmelavede læbepomader i hylstre og små læbepomadedåser med en blid smag af honning og valgfri duft. Læbepomaden er glat og blød og perfekt til sprukne læber – og lavet på helt naturlige ingredienser.
Medbring: Medbring gerne små glas eller lignende til at lave duftlys i. Der kan også købes små glas til lys samt hylstre og dåser til læbepomade på kursusdagen, og der vil være forskellige ting at pynte med.
Materialer: Prisen på workshoppen er eksklusiv materialer, som afregnes med underviser på kursusdagen – ca. 100-150 kroner.
OBS: Prisen gælder 1 barn og 1 voksen (bedsteforælder el. lign.) Tilmelding i barnets navn.
I er velkomne til at medbringe lidt formiddagskaffe/snacks til at nyde undervejs.
Om underviseren:
Trine Ellegaard er plantefarver, strikdesigner og opskriftudvikler. Hun driver webshoppen knitamore.com, hvor hun sælger sine strikkeopskrifter og håndfarvet garn. Derudover driver hun på 10. år mad- og livsstilsbloggen, frahaventilmaven.dk, hvor hun deler opskrifter på mad, syltning, naturlig skønhedspleje, snaps, likør og meget mere med udgangspunkt i råvarer, der kan dyrkes i haven eller samles i naturen. Alle Trines aktiviteter udspringer af kærlighed til naturen og planteriget og et ønske om at hylde hver enkelt årstid og nyde årets gang og den langsomme livsstil.
Jeg laver løbende julegaveworkshop i naturlige duftlys og læbepomader. Passer datoen dig ikke, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også bestille mig til at komme og lave workshop hos dig, hvor vi sammen aftaler indholdet.