Storkenæb – geranium i den spiselige have

Storkenæb eller geranium er en uimodståelig og yndig staude, som ikke gør meget væsen af sig, men giver haven dette fine, hele udtryk med alle de små blomster i sarte farver. Blomsterbladene er spiselige, og derfor skal du selvfølgelig dyrke den i din spiselige have.

Geranium er en virkelig nem staude at dyrke

Enhver cottagehave eller landbohave må have storkenæb i bedene. Det er måske den nemmeste staude at dyrke, og den kræver næsten ingenting. Den skal hverken vandes eller gødes, og de fleste arter kan vokse i næsten hvilken som helst jord.

Storkenæb har de fineste blomster, ofte ret små, i lilla, blå, rosa og hvide farver. I mine øjne har de et meget forfinet og romatisk udtryk, og jeg holder utrolig meget af mine geranier i de forskellige bede i haven. De står i mine staudebede, sammen med roser og som en slags kantplanter.

Geranier i hele haven

Udover at de er nemme at passe, er geranier også nemme at dele og dermed sprede rundt omkring i haven. Flere af dem frøformerer sig – nogle vil sige ganske forfærdeligt – hvilket hurtigt kan give dig et stort område med storkenæb. Fx engstorkenæb med de store lyslilla blomster, som bliver ganske høj, 60 – 80 centimeter, er svær at få ud af haven igen, når først man har inviteret den indenfor.

Jeg synes, det er en glæde og en gave. Vokser der en engstokenæb op det forkerte sted, flytter jeg den blot eller graver den op og kasserer – jeg har mange af dem, og der kommer hele tiden nye. Jeg vil hellere være i overflod i haven end i underskud. Og der er næsten altid et sted i haven, der ser smukkere ud med en plante end ingenting.

Geranier og roser

Der er noget med geranier og roser sammen, måske fordi geranier egner sig så fortrinligt som en slags bunddække til de langbenede roser, som jo ofte er helt bare forneden. Nogle storkenæb er små og bliver kun 15 cm høje, mens andre kan blive næsten en meter.

Og ellers er storkenæb bare smukke i staudebede rundt om i haven, fordi de giver det her fuldendte udtryk. Og i en cottagehave vil jeg sige, at de er et must.

Der findes mere end 400 forskellige arter rundt i verden, men i haven er der selvfølglig nogle, der er mere populære end andre – ofte dem, som er krydsede af gartnere.

En spiselig blomst med naturmedicinske egenskaber

Storkenæb er blevet brugt flittigt gennem tiden som folkemedicin med antibakterielle egenskaber. Plantens antiseptiske virkning blev omsat til dråber og tinkturer mod bakterier og stafylokokker, som man sprøjtede i rum og værelser i håbet om at forhindre bakterielle sygdomme.

Man har også brugt plantens stængler og blade, tørret og knust, mod forskellige sygdomme og fordøjelsesbesvær.

Blomsterne på storkenæb er spiselige, og her er det rigtig interessant, fordi vi kan bruge dem i køkkenet. Jeg samler hver sommer masser af lilla kronblade ind, som jeg tørrer og gemmer på glas til resten året. Blomsterbladene holder sig fortrinligt og bevarer farven flot.

Jeg lægger dem blot til tørre på et stykke bagepapir på køkkenbordet. Bladene er så tynde og fine, at de er helt gennemtørrede på et par dage, hvorefter de kan gemmes i sylteglas. Vent evt. en uges tid med at sætte låget på, så bladene ikke begynder at mugne, de har godt af at få luft.

Hvad bruger man så blomsterne til?

Ja, de smager ikke af noget, så det er ikke fordi de tilfører smag. Til gengæld er de smukke og tilføjer en æstetik til maden og alt det spiselige, og vi skal spise lige så meget med sanserne som med munden.

Jeg bruger de spiselige blomster til at pynte i salater og på kager og småkager, på desserter og i blomstersukker.

Blomsterbladene er papirstynde og er derfor ikke egnede til kandisering, desværre, for de har så smukke farver.

Se her, hvordan du kan pynte en kage med tørret storkenæb