I går kom jeg hjem med forårsfornemmelser efter fire fredelige dage på Malta – uden guidebog og uden nogen som helst viden om, hvad jeg kom ned til. Det har jeg aldrig prøvet før.
Turen handlede for mig om fordybelse og ro til at skrive, men også om at mærke efter i mig selv og finde mine begrænsninger i forhold til at skrive og formidle. Og hjerteøen Malta gav mig lige præcis, hvad jeg havde brug for: Fred og ro, lys og en lun forårsbrise, gule blomster og mulighed for at arbejde med mig selv.
Vi har alle behov for det engang i mellem, det der med at trække stikket ud og bare være til. Give sig selv tid, føle og finde fred og nærvær. Efteråret har for mig været nogle stressende måneder kulminerende med decembers travlhed, og derfor var det en gave fra himlen at få et pusterum på Malta.
At sætte i jorden og lade tingene spire
Noget af det, der altid er spændende ved at besøge et nyt sted , er at udforske hvilke træer, buske, planter og afgrøder de har på steder. Malta er lige nu i gang med at så alle markerne til. Alle steder pløjes og plantes der, og jeg oplevede det som symbolsk for turen. Nu begynder et nyt og produktivt arbejdsår og lige nu sættes kimen til alt, hvad der skal laves i det nye år.
En god begyndelse
Mit hotelværelse havde den mest fantastiske udsigt (som du kan se på billederne nedenfor), og hver morgen stod jeg tidligt op. Solen stod op allerede kl. 6.45, og kl. 7 rullede jeg yogamåtten ud og lavede min morgenyoga til den mest betagende solopgang med terrassedøren på vid gab, så jeg kunne mærke havluften, mens jeg var i gang.
Det var en skøn måde at starte dagen på og noget, som er svært i hjemme i Danmark lige nu, hvor det er koldt og mørkt om morgenen, og hvor den står på skolegang og tidlig start på arbejdsdagen. Yoga er en fredfyldt begyndelse på dagen, som bringer én i balance allerede fra morgenstunden.
Hellige templer og en ældgammel kultur
Et godt sted at finde fred og bare at være til, er ved Maltas hellige templer Mnajdra og Hagar Qim, hvor man næsten fornemmer urfolket, som nu er en uddød kultur. Stedet har en dyb stemning af helligdom over sig, og man kan næsten høre solens døtre synge.
Jeg sad i lang tid ved klipperne med udsigt over havet og bare skrev og nød det, mens solen blidt varmede mit ansigt. Og jeg tog imod alt det lys, jeg kunne få og håber, det holder til lang ind i foråret herhjemme.
Vandring i snørklede gader – find vej ind i dig selv
Maltas byer er uendeligt smukke, husene er bygget i limsten, hvilket skaber en helhed og ro i bybilledet. Bygningerne virker så naturlige og rigtige med romantiske karnapper og vasketøj hængende blafrende i vinden. Man mærker historien og storheden, når man går rundt i byernes gader. Men man mærker også livet, venligheden og hjertevarmen.
Jeg vandrede rundt i byen og fandt i rytmen en ro og en mulighed for at gå ind i mig selv. Tanker dukkede op og forsvandt igen, men når jeg satte mig ned i en park eller på et torv, blev tankerne indfanget af ordene på papiret.
Vandringen rundt i byens snørklede gader var en helende bevægelse, som gav mig indsigt i mig selv og gav mig mulighed for at lade tankerne slippe fri. Det er en befrielse en gang i mellem.
Måske har du prøvet det?
