Disse cookies er lavet med pumpkin spice krydderi og er dejligt krydrede, søde og let chewy. De er nemme at lave og er de perfekte efterårscookies, der skal nydes i koldt vejr og med en kop varm te og et stearinlys tændt.
Efterårssmåkager
Pumpkin spice cookies er indbegrebet af efterår. Det er en sød og lækker småkage, du kan nyde med en kop varm kaffe eller te og måske et afsnit Gilmore Girls eller bare som en velfortjent eftermiddagssnack. De er lette at tage med eller nyde friske til eftermiddagskaffe.
Disse cookies er i kategorien chewy cookies, da de er bløde og lækre frem for knasende. De ligger tæt op ad kage, men uden at ende med være tørre halvhårde cookies. Med chewy cookies er det bedre at bage dem lidt ad gangen, når de skal serveres, da de ikke holder sig på samme måde som normale cookies. Står de i længere tid, vil de efterhånden blive mindre og mindre chewy og mere og mere sprøde.
Dejen sagtens fryses ned, så de er super nemme at tage op og bage på dagen. Pak dem fx som kugler, tø dem og læg dem derefter på en bageplade beklædt med bagepapir. Har du en airfryer i huset, kan du også bage dem i den , hvis du vil nøjes med at bage få stykker.
Opskrift på pumpkin spice cookies
Opskriften på pumpkin spice cookies er helt enkel, og småkagerne er nemme at lave. De kræver ikke det helt store. Inden du går i gang, vil det dog være en god idé at lave din egen pumpkin spicekrydderiblanding. Den kan du bruge til rigtig meget i løbet af efteråret.
Se her, hvordan du laver pumpkin spice krydderiblanding.
På frahaventilmaven.dk arbejder vi meget i efterårsdelen og er rigtig glade for pumpkin spice. Vi har utallige opskrifter i denne kategori og rigtig mange andre lækre efterårsopskrifter.
Har du lyst til at udforske flere lækre efterårsopskrifter? Så find fx inspiration i disse opskrifter:
Se alle opskrifter med græskar
Pumpkin spice cookies
Ingredienser
- 125 g smør
- 100 g brun farin
- 100 g sukker
- 1 mellem æg
- 250 g hvedemel
- 2 tsk pumpkin spice krydderiblanding
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk natron
- 1/2 tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 g sukker
- 2 tsk pumpkin spice krydderiblanding
Sådan gør du
- Rør blødt smør, sukker og brun farin sammen i en skål, til det er blandet godt sammen.
- Tilsæt ægget og pisk yderligere, til massen er ensartet igen.
- Bland de tørre ingredienser sammen i en skål for sig og tilsæt dem til de våde ingredienser. Rør kun dejen, til den hænger sammen.
- Lad dejen stå på køl i ca. 30 min, og når dejen er kold, kan du forme 10-12 kugler.
- Bland sukker og pumpkin spice krydderiblanding i en lille skål og tril cookie-kuglerne i dem.
- Placere dem på bageplader med 5-6 på hver og giv dem et let tryk.
- Bag cookies'ne på 175 grader varmluft i ca 10 min. eller til de er let gyldne.
- Lad cookies'ne køle af på en bagerist, når de er færdige.
- Opbevar dem i en tætsluttende beholder.