I øjeblikket er det godt nok lidt trist derude. Selv om det blege vinterlys har sin egen charme, sin egen melankoli og lindrende virkning, er det som om, vi hele tiden længes efter noget andet. Vi længes efter mere lys, farver og lange, nærmest uendelige dage. Vi begynder at drømme om eksotiske steder og fremmede rejsemål.
Men vintertiden er også vigtig, tænker jeg, for vi bruger den mørke tid på at restituere, sove lidt mere og foretage os nogle ting, som vi ikke ellers får gjort i løbet af året.
Fx bruger jeg mange vinteraftener på at sætte billeder i album, læse gode bøger, kravle tidligt i seng og lade mig inspirere af magasiner, blogs og Pinterest-billeder af haver, boligindretning og madlavning. Jeg giver mig selv tid til nogle ting, som jeg ellers ikke under mig selv tid til i løbet af sommerhalvåret.
Jeg giver mig selv tid til at slappe af.
Vintertid er slappe-af-tid
Mon ikke det er vigtigt? At give sig selv tid og dermed se vinterhalvåret som en gave, hvor man ikke har alle de ting, der skal ordnes i haven, arrangementer og sport, og hvad der ellers står på programmet i den del af året, hvor der er så meget der skal nydes og gøres? Vinter er til at geare ned og slappe af.
Vi skal jo huske at se regndråberne og bruge tid på at reflektere og tænke. Stirre ud af vinduet og huske og forstille sig. Bare være. Vintertid er en gave til netop at finde nærvær, meditere og give sig selv tid. Også til at sove!
God vinterdag derude!
