Strik den smukkeste Flower Mohairscrunchie i vifteform. Scrunchien ligner næsten en blomst, når den er færdigstrikket – deraf navnet. Scrunchien pynter flot i håret og er hurtig at strikke.
(OBS: Dette blogindlæg indeholder affiliatelinks – læs mere nederst på siden)
Er du vild med at strikke? Og har du ofte mohairrester til overs? Så strik scrunchies af alle dine garnrester. Strikkede scrunchies er gode for håret, da de ikke river hårstrå ud og knækker håret, som elastikker gør. Og så er det jo bare en alletiders måde at få brugt sine mohairrester.
Flower Mohairscrunchie er en genial gaveidé til en pige med langt hår, som kan lide at sætte det op. Jeg strikker ofte scrunchies til gaver, og mine piger har efterhånden strikkede mohairscrunchies i alle regnbuens farver – i hvert fald så de altid kan finde en scrunchie, der passer til dagens outfit.
Flower Mohairscrunchie
Måske har du strikket efter min gratis opskrift på strikkede mohairscrunchies her på siden? Det er en god opskrift, og dem kan man hurtigt strikke mange af. Jeg har dog leget videre med opskriften og udviklet flere andre Mohairscrunchie-opskrifter, som alle kan strikkes af garnrester.
En af dem er denne Flower Mohairscrunchie. Der er lidt mere udfordring i at strikke denne, og det synes jeg selv er sjovt. Og så er den jo bare helt utrolig flot. Får du lyst til at udvide dit scrunchie-repertoire, så finder du opskriften på Flower Mohairscrunchie lige her.
Find opskriften på Knitamore
Opskriften er ikke gratis, men kan erhverves til en billig penge. Samtidig støtter du mit arbejde med at udvikle gode strikkeopskrifter. Det tager nemlig tid at finde på, regne ud, strikke igennem, skrive opskrift, få den teststrikket og tage billeder og renskrive og lave en flot grafik til opskriften samt skrive om den og lægge den op i en webshop. Men det er et dejligt og sjovt arbejde.
Jeg håber, du har lyst til at strikke med 🙂
Opskrift på Flower Mohairscrunchie
Du kan også finde opskriften på Flower Mohairscrunchie som medlem af Yarnbook (Affiliatelink – hvilket betyder, at jeg får en lille kommission, hvis du opretter dig som medlem). Du kan prøve Yarnbook gratis i 7 dage med ubegrænset adgang til mere end 600 strikke- og hækleopskrifter – deriblandt alle mine strikkeopskrifter.
Dette blogindlæg indeholder affiliatelinks, hvilket betyder, at jeg tjener en skilling, hvis du klikker dig videre og foretager et køb. Jeg linker kun til varer og produkter, som jeg enten selv bruger eller som jeg vil anbefale. Klikker du på et link og køber, så støtter du samtidigt mit arbejde med at udvikle opskrifter, som jeg kan lægge ud til dig og alle andre – ganske gratis og uden forstyrrende reklamer.