Her får du opskriften på en ansigtsmaske med gær og persille, som virker rensende på fedtet og uren hud.
Sådan laver du ansigtsmaske med gær
- en halv pakke gær
- en dusk frisk persille
- en sjat mælk (det er ligegyldigt, hvilken slags mælk, du benytter)
Hak persillen fint og bland det i en skål sammen med gær, som du smuldrer og en sjat mælk. Mærk dig frem med hensyn til, hvor meget der skal i. Det er ca. en spiseskefuld.
Når ansigtsmasken er godt rørt sammen, smører du den forsigtigt på huden og lader den sidde, til den er stivnet og nærmest krakelerer, når du bevæger ansigtsmusklerne. Skyl grundigt med vand og rens huden med en ansigtsvand efterfølgende.
Gærmasken kan godt lugte lidt grimt, så det er en god idé at bruge den inden et bad, så du får renset gær væk, som evt. er kommet i håret.
Jeg synes, den er effektiv og bruger den ofte, hvis jeg oplever, at min hud er blevet en smule uren.
- Gær virker rensende og suger urenheder ud
- Persille renser og har en antiseptisk virkning
- Mælk renser og virker blødgørende