Når vi går tur med vores hund eller er i sommerhus ved Vesterhavet, er vi altid på jagt efter hulsten til vores samling.
Når vi har mange nok, sætter pigerne dem på en kæde af ståltråd, så vi kan hænge dem op rundt omkring. Det ser så hyggeligt ud at have kæder af hulsten hængende, som om stranden og havet er fulgt med ind i haven.
Det giver også et lidt romantisk og uhøjtideligt look, som fortæller en personlig historie om mange timers stirren ned i sandet eller i hjulspor.