Morgenmad

Granola med hasselnødder, tranebær og mørk chokolade

Granola med hasselnødder, tranebær og mørk chokoladeDenne granola med hasselnødder, tranebær og mørk chokolade er en af mine favoritter. Jeg laver mange forskellige slags granola hele tiden, men denne her er én, jeg altid vender tilbage til. Den er simpelthen for lækker.

Granola er genialt

Granola er en af de ting, jeg laver stort set hver weekend – og ofte flere forskellige slags, fordi hver familiemedlem har sin favorit. Vi bruger granola oven på havregryn med mælk, på tykmælk, græsk yoghurt og skyr, og så bruger vi også granola på desserter ind imellem, fx i en rabarbertrifli eller en æblekage, hvis det lige skal gå lidt hurtigt. Og det skal det jo en gang i mellem.

Heldigvis er granola så pærenemt at lave. Det tager vitterligt ingen tid, og gevinsten er enorm. Hjemmelavet granola er bare bedst og smagen uovertruffen.

Hjemmelavet granola

Sådan laver du granola med hasselnødder, tranebær og mørk chokolade

  • 1 dl hasselnødder
  • 2 dl speltflager
  • 1 dl hvedekim
  • 1 dl græskarkerner
  • 1/2 dl chiafrø
  • 1 tsk vanilje
  • 1 nip fint salt
  • 1/2 dl gylden sirup
  • 1/2 dl kokosolie
  • 1/2 dl hakket mørk chokolade af en god kvalitet
  • 1/2 dl tørrede tranebær

Hak hasselnødderne og bland alle kernerne og de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Du skal gemme chokolade og tørrede tranebær og først blande i til allersidst, når granolaen er kølet af.

Hæld vanilje sammen med en knivspids fint salt henover og rør rundt.

Tilsæt sirup og kokosolie og rør det godt rundt i blandingen.

Hæld det hele på en bradepande beklædt med bagepapir og bag det i ovnen ved ca. 150 grader i ca. en halv time.

Rør i granolaen efter ca. et kvarter. og måske igen 5 – 10 minutter efter. Granolaen skal være sprød og knasende.

Tag bradepanden ud af ovnen og lad din granola køle helt af.

Fyld granolaen på en stort sylteglas eller i en kagedåse.

God fornøjelse med at lave din helt egen granola med hasselnødder, tranebær og mørk chokolade.Er du vild med granola, skulle du også tage at prøve denne granola med mandler, quinoa og hindbær.

Lav din egen granola med hasselnødder

Forrige indlæg Næste indlæg

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar