Efterår er sæson for pumpkin spice latte! Lav efterårets absolut lækreste kaffe med smag af varme krydderier, vanilje og græskar. Har du endnu ikke prøvet denne berømte kaffe, er det bare om at komme i gang – den smager nemlig som en smuk gylden efterårsdrøm.
(Dette blogindlæg indeholder affiliatelinks, hvilket betyder, at jeg tjener en skilling, hvis du klikker dig videre og foretager et køb. Jeg linker kun til varer og produkter, som jeg enten selv bruger eller som jeg vil anbefale. Klikker du på et link og køber, så støtter du samtidigt mit arbejde med at udvikle opskrifter, som jeg kan lægge ud til dig og alle andre – ganske gratis.)
Café latte med smagen af efterår
Pumpkin spice latte er en ægte løvfaldskaffe. Hvis der er noget ved efteråret, som er virkelig godt, så er det, at det er kaffe og kagetid. Kaffe om efteråret kan noget helt særligt. Man tænker på nedfaldne blade, kastanjer, krydderier, stearinlys, græskar og kage.
En af efterårets must-make kaffer er selvfølgelig en pumpkin spice latte. Det er Starbucks berømte efterårskaffe, som du sagtens kan lave hjemme i dit eget køkken. Alt, hvad det kræver, er, at du kan lave en espresso (eller en meget stærk neskaffe) og laver disse to meget vigtige ingredienser:
Pumpkin spice krydderiblanding
Krydderiblandingen tager kun et par minutter at lave, og opskriften på siruppen er virkelig nem.
God kaffe
Jeg brygger min kaffe på vores Sage Barista Touch espressomaskine. Det er vel det, man kalder en luksusudgave af en espressomaskine og er en velovervejet investering, vi har lavet i familien, fordi vi er 5 personer, der sætter virkelig stor pris på god kaffe. Og maskinen er en kilde til stor glæde for os hver eneste dag.
Hvorfor har vi købt en dyr espressomaskine?
Vi kunne vel have nøjedes med mindre – og det har vi også haft i en lang årrække. Vi har nemlig brugt en manuel Ascaso-espressomaskine, som også har fungeret fint. Men, men, men, den krævede altså, at man virkelig gik ind i kaffenørderiets univers og lærte fra bunden, hvordan man laver god espressokaffe. Samtidig var det mere omstændigt og der var mere rengøring. Til sidst bruge vi den næsten ikke, og vores børn slet ikke – den var simpelthen for vanskelig.
Valget af ny espressomaskine faldt på Sage Barista Touch, fordi den er så nem at håndtere og samtidig laver VIRKELIG GOD KAFFE – bedre, end det nogensinde er lykkedes os at lave på vores gamle maskine.
Den har et touch-display, hvor man vælger, hvilken kaffe man gerne vil lave, og så kan man ellers indstille, så den bliver helt efter egen smag. Det lyder måske besværligt, men det er det ikke. Der går ikke en dag, hvor vores børn ikke laver lækre flat whites, cappuccinos eller bare en long black-kaffe.
Jeg kan virkelig anbefale denne espressomaskine, hvis du går og overvejer at investere i en.
Du kan købe maskinen som ny hos Kitchen One eller du kan købe en billigere og mere bæredygtig refurbished maskine hos kaffepro.dk.
Opskrift på pumpkin spice latte
Lige her under finder du den nemme opskrift på den lækre efterårskaffe med græskarsmag. Den er absolut perfekt at lave på en smuk løvfaldsdag – fx efter en gåtur i skoven. Pumpkin spice latte indfanger nemlig essensen af efterår med sin harmoniske blanding af friskkværnet kaffe, cremet mælk og den fortryllende duft af krydret græskar.
Nyd gerne en god småkage eller cookie til. Eller måske en lækker hjemmebagt kage? Finde gerne inspiration i opskrifterne lige herunder:
Kryddercookies med græskarsmag
Pumpkin spice latte
Equipment
- Et højt kaffeglas eller lignende
Ingredienser
- 1 dl piskefløde
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 espressoshots
- 2 spsk pumpkin spice sirup
- ca. 3 dl mælk – gerne fed mælk
- 2 drys pumpkin spice krydderiblanding
- evt. 2 hele kanelstænger til pynt
Sådan gør du
- Pisk fløden til let skum med vaniljesukker, så den er dejligt cremet.
- Lav espresso til to kopper – vil du gerne have en fremtrædende kaffesmag kan du lave dobbeltshots til hver kop.
- Hæld en god spiseskefuld pumpkin spice sirup i hver kaffekop og rør rundt. Pas på ikke at hælde for meget i fra starten, du kan altid tilsætte mere til sidst.
- Varm eller steam mælken og hæld den i kaffen. Rør rundt igen.
- Kom 2-3 spsk flødeskum i hvert glas, så fløden dækker toppen.
- Drys med pumpkin spice krydderiblanding og sæt evt. en lang kanelstang i hver glas. Server med det samme.