Menu
Morgenmadspandekager

Arme riddere med jordbær og citronmelissesirup

Arme riddere med jordbær og citronmelissesirup

Det er måske en morgenmad til den lidt fede og søde side, men arme riddere med jordbær og citronmelissesirup smager himmelsk og er perfekt som det søde indslag til en brunch eller en fødselsdagsmorgenmad.

Det fede, det søde og det syrlige

Nogle smagssammensætninger er simpelthen noget nær perfekte, og sådan er det lidt med disse arme riddere, der bliver peppet gevaldigt op af friske jordbær og en skøn citronmelissesirup med en citrus-syrligsød smag.

Det er en virkelig skøn kombination, hvor man får lidt af haven med i det søde køkken.

Arme riddere med jordbær og citronmelissesirup

Arme riddere laver du af daggammelt brød, og citronmelissesiruppen laver du af citronmelissete, som koges ind til en sirup med sukker, rosenpeber og et enkelt sort peberkorn. Tilsidst kommes hakket, frisk citronmelisse i. For at kunne lave retten, kræver det selvfølgelig, at du først laver citronmelissesiruppen.

Arme riddere med bær og sirup er oplagt at lave til en brunch, en søndagsmorgenmad, en fødselsdagsmorgenmad eller som eftermiddagskaffe eller endda dessert. Både børn og voksne er vilde med dem.

Har du ikke tid eller overskud til at lave citronmelissesirup, er det intet i vejen for, at du bruger en anden sirup. Fx smager en hyldeblomstsirup eller en kirsebærsirup også virkelig dejligt på. Og alternativt kan du selvfølgelig anvende en købesirup som fx agavesirup eller en god solbærsirup.

Arme riddere med jordbær og citronmelissesirup

Opskrift på arme riddere med jordbær og citronmelissesirup (4 personer)

Lav arme riddere og citronmelisse efter opskriften.

Skyl jordbærrene og nip den grønne stilk af. Skær dem i kvarte og drys vaniljesukker over.

Ved servering anretter du arme riddere på en tallerken sammen med et par gode skefulde vaniljemarinerede jordbær og hælder citronmelissesirup i en tynd stråle henover brød og jordbær.

Server med det samme.

God fornøjelse!

Arme riddere med jordbær og citronmelissesirup

Om forfatteren

Trine er freelance-skribent og blogger med en passion for æstetik, det gode liv, litteratur og bevidst nærvær.

Ingen kommentarer

    Læg en kommentar