Kager

Bedstefars skæg med rabarber og lakridsskum

Bedstefars skaeg med rabarber og lakridsskumHer kan man tale om en ægte revitalisering af en klassisk kage, som de fleste kender. Bedstefars skæg med rabarber og lakridsskum har nemlig fået et smagsboost uden lige. Og kombinationen af kage, rabarber og lakrids er bare smækker-lækker.

En rigtig sommerkage – eller en vinterkage

Skal man bage kage om sommeren, må den gerne indeholde sommerens råvarer, så den bliver frisk og lækker. Men gemmer man rabarber i fryseren, kan man sagtens bage denne kage om vinteren også, hvor den vil være et frisk smagspust af sommer i en mørk tid.

Bedstefars skæg med rabarber og lakridsskum

Opskrift på bedstefars skæg med rabarber og lakridsskum

Kagedej:

  • 250 g smør
  • 150 g sukker
  • 4 æg
  • 350 g hvedemel
  • 4 tsk. bagepulver
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 1/2 dl letmælk

Mellemlag:

  • ca. 2 1/2 dl rabarberkompot (alt efter smag og behag)

Se, hvordan du laver rabarberkompot her. Hvis du kun vil lave til selve kagen, halverer du blot opskriften.

Lakridsskum:

  • 4 pasteuriserede æggehvider
  • 250 g sukker
  • 2 1/2 spsk lakridspulver

Hvis ikke du allerede har rabarberkompot til rådighed, så start med at lave den. Det tager ikke så lang tid. Lige så snart, du har sat kompotten over at koge, kan du gå i gang med at røre dejen sammen.

Kagedej: Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse og tilsæt æggene ét efter ét.

Rør de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt dem skiftevis med mælken, mens du rører (ikke pisker) i dejen.

Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir. Bag kagen ved 180 grader i ca. 25 minutter. Den skal være let gylden ovenpå.

Lav lakridsskummet, mens kagedejen bager.

Lakridsskum: Pisk æggehviderne helt stive, og hæld sukkeret i lidt efter lidt, mens du fortsat pisker. Tilsæt tilsidst lakridspulver og pisk videre et halvt minuts tid, til lakridsen er ordentligt fordelt og skummet har en fin lysebrun lakridsfarve.

Tag kagen ud af ovnen og smør rabarberkompotten på.

Smør derefter lakridsskummet godt ovenpå kagen (læg al skummet på, før du begynder at smøre, så får du det pæneste resultat).

Skru ovnen ned på 170 grader og bag kagen færdig med skummet på i ca. 20 minutter. Hold godt øje med, at skummet ikke bliver for mørk.

Lad kagen køle af på en bagerist. Bedstefars skæg med rabarber og lakridsskum smager skønt både lun og kold og kan holde sig i flere dage.

God fornøjelse!

Bedstefars skæg med rabarber og lakridsskum

Forrige indlæg Næste indlæg

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar