Mums! Brownie med tre farver chokolade – så er alle ønsker og drømme næsten opfyldt. Og så lige en god kop kaffe til. Denne syndige kage må man bage mindst én gang om året.
Masser af chokolade
Intet mindre end tre slags chokolade er der i denne afsindigt lækre brownie, som også kunne kaldes en brownie tricolore. Hver slags chokolade har jo sin egen smag, og chokolade skal der til i store mængder, når man bager brownie.
Det er en rig kage, som man kun spiser i en mindre stykker, så derfor beregner man heller ikke lige så store stykker, som man ville gøre med en almindelig skærekage.
I stedet får man en koncentreret chokoladesmag, som er himmelsk. Man spiser sin brownie i små bidder sammen med sin kaffe.
En rigtig brownie skal være lidt “klæg”, blød og næsten ubagt i midten. Den må endelig ikke overbages, for så bliver den bare tør og kedelig og mere som en almindelig kage. For det udsøgte ved en brownie med tre farver chokolade er jo, at den netop har sin helt egen karakteristiske smag og konsistens.
Noget, der passer virkelig godt til en nybagt brownie er en god hjemmelavet vaniljeis. Det er faktisk, hvad jeg vil kalde et “match made in heaven”. Det gælder bare om at have en god vaniljeis i fryseren.
Opskrift på brownie med tre farver chokolade
Nedenfor finder du opskriften på den lækre kage med så meget chokolade, at du ikke kan ønske dig mere. Men drømmer du om mere, så prøv også lige at tjekke disse dejlige chokoladeopskrifter ud:
Brownie med tre farver chokolade
Ingredienser
- 200 g smør
- 200 g mørk chokolade
- 3 store æg
- 300 g sukker
- 100 g mel
- 40 g kakao
- 75 g mælkechokolade
- 75 g hvid chokolade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 150 grader (varmluft).
- Hak den mørke chokolade groft og smelt derefter smørret sammen med chokoladen ved svag varme i et vandbad. Lad det afkøle lidt.
- Pisk æg og sukker cremet og tilsæt derefter chokoladesmørret.
- Sigt mel og kakaopulver i og rør rundt.
- Hak mælkechokoladen og den hvide chokolade groft og vend det ned i blandingen.
- Smør en form på ca. 20 x 20 uden bund og sæt den på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Fordel dejen jævnt i formen og bag den i ca. 30-40 minutter.
- Lad kagen køle af og skær den derefter ud i passende stykker.