Morgenmad

Æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomster

Æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomsterDenne æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomster er en morgenmadssandwich ud over det sædvanlige. En virkelig lækker og smagfuld morgenmad med lutter gode sager, som kan laves på dage med god tid eller som søndagsmorgenmad.

Morgenmad med æg

Der er ingen tvivl om, at morgenmad med æg mætter og smager utrolig dejligt. Jeg kan godt lide, når der samtidig er masser af grønt til, som i dette tilfælde er en hjemmelavet grov pesto af forårsløg og hasselnødder. Pestoen skal laves på forhånd, men kan bruges både til morgenmaden som her, til frokosten og til aftensmaden.

På æggesandwichen er der også syltede purløgsblomster, som er med til at give smag og farve. Har du ikke lavet syltede purløgsblomster kan du evt. bruge syltede ramsløgblomster eller syltede rosenblade i stedet.

Æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomster

Opskrift på æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomster (1 person)

Lav scrambled eggs af de tre æg: Slå æggene ud i en skål og rør dem godt sammen med et piskeris.

Smelt en klat smør på en middelvarm pande og hæld æggemassen på. Lad æggene stå i ca. et halvt til et helt minut, før du med en palet begynder at trække æggemassen fra kanten af panden ind mod midten. Fortsæt til der ikke længere er mere flydende æg.

Krydr med salt og peber og tag æggene af varmen, når de har samlet sig og ikke længere er våde. Hvor “tørre” de skal være, er op til dig og din smag.

Smør brødskiverne med smør og rist brødene enten i en klaprister (paninigrill) eller på en pande.

Anret æggesandwichen ved at lægge friske, skyllede spinatblade på de nederste stykker brød, fordel scrambled eggs på, kom nogle skefulde grov pesto af forårsløg og hasselnødder på, læg en skive brød på toppen og fordel nogle klatter med syltede purløgsblomster på æggesandwichen. Krydr evt. til sidst med salt og peber eller en god kryddersalt.

God fornøjelse og nyd din æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomster!

Æggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomsterÆggesandwich med grov pesto og syltede purløgsblomster

Forrige indlæg Næste indlæg

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar