Dette her er en ægte efterårskaffe: en café latte med græskar- og kanelsmag! Krydret kaffe med græskarsmag smager aldeles vidunderligt. Og du får ikke noget, der smager mere af efterår.
Ægte efterårskaffe
En krydret café latte med græskarsmag er indbegrebet af hyggelig efterår. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at denne kaffe er en virkelig god erstatning for varm cacao med flødeskum, som de fleste af os jo nok forbinder med smagen af efterår og hygge.
Kaffen smager varm og krydret, men uden at være for meget. Og smagen af græskar og efterårskrydderierne dominerer ikke, men ligger som en undersmag i den krydrede latte.
En kaffe lavet på græskarsmør
For at kunne lave denne skønne kaffe er du dog nødt til først at lave en omgang græskarsmør. Men det skal du ikke være ked af – tværtimod, for der er masser, du kan bruge græskarsmør til efterfølgende. Og om ikke andet, så kan du imponere venner og familie med en virkelig lækker krydret kop café latte med smag af efterår.
Du finder opskriften på græskarsmør her.
Græskarsmør er en slagt frugtsmør, der laves på en base af græskarpuré, som koges ind med krydderier, æblemost og sødestof til en lækker cremet næsten marmeladeagtig smør. Det er meget lækkert og kan bruges til et utal af lækre ting og sager i køkkenet.
Opskrift på krydret café latte med græskarsmag
Opskriften på den krydrede efterårskaffe er utrolig nem og lige til at gå til så snart du har lavet din græskarsmør. Og hvis du allerede har lavet græskarpuré, så er det jo nemt at tage en del af det og lave videre til græskarsmør.
Du finder opskriften på græskarpuré her.
Den krydrede varme drik smager skønt sammen med en god småkage eller cookie, fx disse kryddercookies med græskarsmag.
Du kan også servere kaffen til en god kage, noget sødt med græskar eller bare som den er. Find gerne lidt inspiration i disse efterårsopskrifter:
Krydret café latte med græskarsmag
Ingredienser
- 1 dl fløde
- 3 dl let- eller sødmælk
- 1/2 dl græskarsmør
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 dl espressokaffe eller meget stærk kaffe
- 2 tsk kanelsukker
Sådan gør du
- Pisk fløden til flødeskum og stil den klar til brug. Den må endelig ikke være pisket for meget, mens skal være cremet, blød og lækker.
- Varm langsomt mælken op i en lille gryde sammen med græskarsmør og vanillesukker.
- Pisk godt i den krydrede mælk, mens du varmer den helt op og græskarsmørret og vanillesukkeret smelter i bunden af gryden. Tag gryden af varmen lige før, mælken kommer i kog.
- Mens mælken varmes op, brygges espressokaffen eller den meget stærke kaffe.
- Anret din varme drik således: Fordel kaffen i to kopper. Hæld den krydrede mælk over. Kom flødeskum på toppen og strø lidt kanelsukker over. Server med det samme og gerne med en god græskarkanelsmåkage til.